10. december 2018
To søde nissepiger, Le og Amanda, hjalp René Tuekær, så Gefionspladsen kunne blive indviet
gallery icon

Se billedserie

To søde nissepiger, Le og Amanda, hjalp René Tuekær, så Gefionspladsen kunne blive indviet
Foto: Torkild Svane Kraft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Juletræet blev tændt og Gefionspladsen indviet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Juletræet blev tændt og Gefionspladsen indviet

Da juletræet blev tændt i Faxe Ladeplads for to år siden, var det foran en ruin - Gefion. I år blev juletræet tændt på en smuk plads - Gefionspladsen.

Haslev-Faxe Posten - 02. december 2018 kl. 17:07
Af Torkild Svane Kraft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Og inden juletræet blev tændt, blev Gefionspladsen indviet af formanden for Plan- og kulturudvalget, René Tuekær.

- Gefionspladsen er blevet til på baggrund af de mange ideer og ønsker, som I har bidraget med. Der har været et stort initiativ og interesse for udformningen af Gefionspladsen – mange tak for al det engagement I har lagt i dette sted, sagde René Tuekær.

Han fremhævede indsatsen fra foreningen Liv i Ladepladsen og undergruppen Kønnere By, der arbejdede for nedrivning af Gefion – en gruppe som René Tuekær i øvrigt har været medlem af i seks år.

Der var også en stor tak til Alice Aasbjerg, og hendes nu afdøde mand Arne, for deres store viden om Faxe Ladeplads – en viden der var med til at give SLA Arkitekterne en stor forståelse for byen, så de kunne skabe en plads til gavn og glæde for alle.

René Tuekær kunne desuden oplyse at det flotte planteskib er tegnet af Gitte Frederiksen fra Butik Hjerteblomsten og udført af ES Maskinfabrik - og betalt af Erhvervs- og Borgerforeningen.

Og så var der snoreklip, som det sig hør og bør. To små søde nissepiger, Le og Andrea, holdt en rød snor foran det store juletræ, så René Tuekær på behørig vis kunne indvie Gefionspladsen.

Bagefter kom så selveste julemanden og hans kone forbi, for at tænde juletræet og synge sammen med de mange børn og voksne der var mødt op - men der havde været en drillenisse forbi, og pille lidt ved alt det elektriske. Der ville i hvert fald ikke komme lys i træet.

Heldigvis kom der en anden, og lidt sødere nisse, forbi og fiksede lyset - og dermed kunne der atter blive jul i den lille hyggelige by ved Faxe Bugt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk