18. november 2019
Gitte Jensen - Hylleholt Husgerningsskoles sidste forstander...
gallery icon

Se billedserie

Gitte Jensen - Hylleholt Husgerningsskoles sidste forstander...
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hylleholt Husgerningsskole lukker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hylleholt Husgerningsskole lukker
Haslev-Faxe Posten - 21. oktober 2019 kl. 13:31
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Torkild Svane Kraft

Faxe Ladeplads: Siden 1929 har Hylleholt Husgerningsskole hjulpet piger der har haft alvorlige problemer at slås med - piger med misbrugsproblemer, piger med psykiske problemer og piger der har været seksuelt misbrugt.

Men nu er det slut. Hylleholt Husgerningsskole, som nu hedder Hylleholt Opholdssted for piger, lukker ved årets udgang.

Alle medarbejdere er sagt, og lige nu arbejder man på højtryk for at finde gode steder til de piger der bor på Hylleholt Husgerningsskole lige nu - men som altså skal flytte inden den 1. januar.

Gitte Jensen, der har været forstander siden 2002, men arbejdet på stedet i mere end 25 år, fortæller, at den tunge beslutning er blevet truffet, fordi man har oplevet en markant nedgang i antallet af elever.

- Kommunerne vælger simpelthen andre løsninger. De senere år har vi oplevet en stor nedgang i antallet af piger, så derfor har vi ikke haft anden muolighed end at lukker, fortæller Gitte Jensen.

Nogle af de løsninger kommunerne bruger er familiepleje, men også hjælp hvor de bliver boende i eget hjem, med den støtte der er nødvendig. Altså ofte billigere løsninger for kommunerne, end at sende pigerne på en institution.

En af dem der er chokeret over lukningen er Lisbeth Zornig Andersen, der selv boede på Hylleholt Husgerningsskole da hun var ung - og mange gange har hun skrevet og fortalt, at netop det sted gjorde, at hun fik er ordentligt liv.

- Når hver femte ung i dag mistrives og ikke får en ungdomsuddannelse, så er der stadig brug for steder som Hylleholt. Hvad gør man i stedet i kommunerne? Hvilket andre tilbud end nogle gode år på et godt opholdssted kan ændre skæbnen på samme måde, som min blev det for mig, skriver Lisbeth Zorning på sin facebook, og fortsætter:

- Jeg er rystet og forfærdelig ked af det. Især på vegne af de kommende Lisbeth'er, der bliver spist af med ,,en anden foranstaltning" i hjemmet. Vor herre bevares! Havde jeg fået det hjemme hos min mor, havde jeg nok ikke været i live i dag.

Formanden for Hylleholt Husgerningsskole, Henning Poulsen fra Karise, fortæller at man gennem de seneste to år har kørt med underskud. Derfor har det været nødvendigt at træffe beslutningen om lukningen.

Han vil dig ikke udtale sig yderligere, idet man nu skal koncentrere sig om at hjælpe de piger der bor på stedet.

Han tilføjer dog, at bygningen på Fredensvej - der er faktisk to - vil blive sat til salg snarest.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / SJÆLLANDSKE / HASLEV-FAXE POSTEN
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 7.00 og 15. BREAKING-nyheder udsendes efter behov
* skal udfyldes
Ønsker at modtage: *
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk