22. maj 2019
Det er et stort arbejde at lave en forskærm. Fra venstre ses Kennet Bindzus, Alex Jørgensen og Jan Jakobsen
gallery icon

Se billedserie

Det er et stort arbejde at lave en forskærm. Fra venstre ses Kennet Bindzus, Alex Jørgensen og Jan Jakobsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvordan går det med veteranbussen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvordan går det med veteranbussen?
Haslev-Faxe Posten - 14. maj 2019 kl. 10:39
Af Torkild Svane Kraft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Haslev: Den havde det ikke godt, den smukke gamle Bedford-bus som i mange år har kørt børn og unge rundt i hele Europa for Haslev Menigheds Daginstitutioner.

Men bussen, som næsten er et symbol for Haslev, måtte ikke gå til grunde, mente Jan ,,Gonz" Jakobsen, der var på mange ture rundt om i Danmark og resten af Europa med unge mennesker - da han var ansat i Menighedens Daginstitutioner.

Samme mening havde Alex Jørgensen. Han har passet og kørt bussen i mange år, og det var da også hos ham den stod, og var lidt trist tilmode. Så Jan og Alex blev enige om at gøre bussen glad igen.

De fik hurtigt samlet en flot dygtige mennesker, der alle var enige om at give den en skalle. Og det har de i den grad gjort. Vinteren igennem er der blevet knoklet med bussen.

Motoren er allerede renoveret, og venter bare på at blive sat på plads i bussen. Hele fronten af bussen er blevet lavet - altså forskærme, motorhjelm og hvad der ellers hører til på en front.

Og det har været noget af et arbejde at lave skærmene, for man kan ikke bare købe nogle nye, så her har nymodens teknik og godt gammeldags håndværk mødt hinanden.

Skærmene er blevet 3D scannet, og ud fra den scanning er der, også på en moderne maskine, skåret skabeloner i hårdt træ - men herefter er det håndens kraft der er blevet brugt. Og der er blevet hamret og trykket i én uendelighed, men nu er skærmene og fronthjelmen færdige.

Men der mangler stadig meget. Rigtig meget, for der er kommet overraskelser undervejs. Overraskelser man gerne havde været foruden, men det har ikke fået folkene til at give op. Bussen SKAL ud at køre igen.

Men så vil den også kunne holde i 30-40 år

Der har været lidt diskussion om hvor meget man skal lave. Altså om man skulle nøjes med at lave det absolut nødvendige, for at den kunne blive synet - og så gå i gang med en ny omgang renovering om kort tid.

Man valgte at renovere alt på én gang - så derfor kommer bussen ikke ud at køre foreløbig. Hvornår den er tip-top renoveret, tør man ikke give et bud på. Det vil kun tiden vise.

- Men når vi nu har valgt, at renovere alt, så betyder det også at den vil kunne holde i de næste 30-40 år, siger Alex Jørgensen.

Noget af det der mangler på bussen, er blandt andet nyt bagtøj, ny sidebeklædning og renovering af bagenden - og så alt det indvendige.

Her skal blandt andet sæderne renoveres. Det bliver et stort arbejde, men heldigvis har en sadelmager meldt sig på banen.

Indtil nu er der brugt 120.000 kr. på projektet. De penge er kommet ind via kontingent. Man kan nemlig blive medlem af støtteforeningen ,,Veteranbussen - UD i DET BLÅ" - og af donationer fra forskellige virksomheder og fonde.

Jan ,,Gonz" Jakobsen, der er formand for foreningen anslår at der vil blive brug for yderligere 60.000 kr. før Veteranbussen er helt færdig - og de penge skal man nu ud at finde.

Bestyrelsen består af Jan ,,Gonz" Jakobsen, formand - Tonny Damgaard, næstformand - Henrik Christensen, kasserer. Derudover er der i bestyrelsen: Jette Nielsen, Brian 'VM' Mortensen, Kennet Bindzus, Thomas Holmberg og Alex Jørgensen.

De har støttet
Mange virksomheder og fonde har støttet projektet, nemlig Danske Banks Haslevfond, Sparekassen Sjælland-Fyn, Dalby Hotel & Restaurant Bregnen, Kongsted Sparekasse Fond, Dansk Metal Afdeling Sydøst, Haslev Haandværker-højskole Forenings Fond af 15.August 1981, VW/Skoda Køge, Bygma Haslev, Pointbiler Bilhjørnet Haslev, Haribo, Rønnede Ny Auto og MR Service Haslev.

Bussen
Veteranbussen er en 6-cylindret Bedford J3 med benzinmotor. Den kom til Danmark i 1958 som et lastvognschassis og blev bygget om til en bus på en fabrik i Vejle i 1959.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / SJÆLLANDSKE / HASLEV-FAXE POSTEN
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 7.00 og 15. BREAKING-nyheder udsendes efter behov
* skal udfyldes
Ønsker at modtage: *
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk