18. november 2019
Ikke en eneste pære var tilbage på træet
Ikke en eneste pære var tilbage på træet
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvor blev pærerne af?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvor blev pærerne af?
Haslev-Faxe Posten - 23. oktober 2019 kl. 15:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Birgitta Kristina Carlberg

Terslev: Midt i Terslev ligger et hus med en dejlig stor have. I huset bor en ældre dame, som er rigtig glad for sin store have. Hun er også rigtig glad for sine frugttræer, og for et par år siden anskaffede hun sig et nyt pæretræ af sorten Doyenné de Comice, som efter sigende skulle være et af de bedste pæretræer.

I år bar træet for første gang pærer - hele 12 stk. var der - og den ældre dame havde glædet sig meget til at dele høsten med sin familie, som hun ventede på besøg i slutningen af september. Tre dage inden familiebesøget gik den ældre dame ned i baghaven for at inspicere de 12 pærer. De var fine og lige klar til at spise. Dagen inden familiebesøget, gik den ældre dame igen ned i haven - denne gang for at plukke pærerne. Men ak og ve...ikke en eneste pære var tilbage på træet.

- Jeg synes, det er så ærgerligt, at der er nogle, der ikke kan holde fingrene for sig selv, siger den ældre damme og fortæller, at hun, efter at have snakket med andre borgere i Terslev, har fundet ud af, at hun ikke er den eneste, der har fået stjålet frugt fra haven.

Det kan være vældig fristende at nappe et par æbler eller pærer fra en have, man kommer forbi. Men hvordan er det lige, reglerne er for det? Magasinet Samvirke skriver: ,,Ifølge en bestemmelse i Danske Lov er det tilladt at plukke frugt, nødder, svampe og blomster fra træer og buske, hvis man ikke betræder privat ejendom. Det er derfor lovligt at plukke, hvis frugterne hænger ud over vejen. Du må kun indsamle til privat brug og i et beskedent omfang, så lad trillebøren blive hjemme"

Det er altså ikke lovligt at gå ind i andre folks haver og plukke. Så forhåbentlig får den ældre dame lov til selv at nyde sine pærer til næste år.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / SJÆLLANDSKE / HASLEV-FAXE POSTEN
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 7.00 og 15. BREAKING-nyheder udsendes efter behov
* skal udfyldes
Ønsker at modtage: *
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk