17. oktober 2018
Katrine byttede gartnerlivet ud med cirkus
Katrine byttede gartnerlivet ud med cirkus
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Haslev-pige rejser med Cirkus Arena

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Haslev-pige rejser med Cirkus Arena
Haslev-Faxe Posten - 09. august 2018 kl. 12:37
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Haslev-pigen Katrine holder pause fra gartnerjobbet for at rejse med Cirkus Arena.

Onsdag den 15. august er 21-årige Katrine Videbæk Nielsen fra Haslev tilbage i sin hjemby i følgeskab med Cirkus Arena - Nordens Største Cirkus, som hun i år rejser på turné med.

Katrine har nemlig fået sin drøm om at rejse rundt med cirkus opfyldt, da hun i februar måned blev udvalgt blandt de mange ansøgere til stillingen i Cirkus Arenas billetkontor.

Med muligheden for at komme med på en rigtig cirkusturné, blev gartnerjobbet derfor sat på pause.

Katrine fortæller:
- Min familie og omgangskreds har vist stor opbakning omkring mit lidt sjove valg om at rejse landet rundt med cirkus. Faktisk gik der rygter om, at jeg skulle starte i Cirkus Arena, allerede inden jeg fik jobbet.

- Da jeg så fik det, sagde jeg min studiebolig op og flyttede i cirkus. Det er jo ellers ikke noget, man normalt gør, men jeg tænkte, at det ville være en stor oplevelse at prøve. Og det viser sig jo så, at jeg elsker cirkuslivet. Det er en fantastisk måde at lære andre kulturer at kende på. De relationer, jeg får her, stammer fra hele verden og det er fascinerende at høre alles oplevelser med at bo i cirkus.

Katrines ønske om selv at opleve cirkuslivet gik i opfyldelse, og nu vender hun tilbage til Haslev for en tid, hvor Cirkus Arena spiller onsdag den 15. august kl. 17. Billetkontoret har åbent fra kl. 11-17 hver dag, og Katrine ser frem til at tage imod det velkendte Haslev-publikum på cirkuspladsen ved Sofiendalsvej.

- Min familie skal i cirkus i Haslev. Sidst de så mig, var da forestillingen spillede på Bellahøj. Så det bliver et dejligt gensyn. Jeg glæder mig meget til at se dem igen, men cirkuslivet har bestemt også givet mig nye venskaber. Her er en særlig stemning på pladsen, og vi lærer virkelig hinanden at kende på en helt anden måde, fordi vi også bor her sammen, siger Katrine og tilføjer:

- Vi løfter i flok og har et godt sammenhold. Noget af det sjoveste ved mit arbejde er at tale med publikum, specielt når de ringer og siger, at showet var så godt, eller når de kommer forinden og fortæller, at de glæder sig til at se Clemens optræde.

Det nye liv
o Katrine rejser med Cirkus Arena til 108 byer i Danmark

o Katrine har sin egen cirkusvogn på pladsen

o Katrine rejser med på Cirkus Arenas turné der løber fra 28. marts til 17. september 2018

o Katrine kan træffes i billetvognen hver dag fra kl. 11-17

o Cirkus Arena har medarbejdere og artister fra hele verden, i alt 13 forskellige nationaliteter

o Clemens Telling er konferencier i årets forestilling.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk