22. oktober 2018
Kirsten Margrethe Andersen, der er født og opvokset i Haslev, ?vender hjem? til fødebyen i februar
Kirsten Margrethe Andersen, der er født og opvokset i Haslev, ?vender hjem? til fødebyen i februar
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Haslev Kirkehøjskole sætter fokus på trosretninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Haslev Kirkehøjskole sætter fokus på trosretninger
Haslev-Faxe Posten - 22. september 2018 kl. 10:38
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Haslev kirkehøjskole: Hvad er Indre Mission? Hvad er grundtvigianisme og Tidehverv?

Mange kender betegnelserne for de gamle kirkelige retninger, men hvem er de kirkelige retninger egentlig i dag - og spiller de overhovedet nogen rolle i folkekirken?

Måske er det ved at ligne hinanden så meget, at man ikke kan se forskel. I Haslev var det engang meget vigtigt ved præstevalg at finde ud af, hvilken retning den nye sognepræst tilhørte. Det er det vist ikke mere.

Alligevel har hver af de kirkelige retninger et anliggende, som er med til at gøre folkekirken til et hus, hvor der er diskussion og hvor meninger brydes.

Haslev kirkehøjskole har indbudt foredragsholdere, der har et indgående kendskab til indre mission og grundtvigianismen. Det gælder professor i kirkehistorie ved Menighedsfakultet i Aarhus, Kurt E. Larsen, som ovenikøbet har skrevet en disputats om Christian Bartholdy.

Og så der formanden for Grundtvigsk Forum, Kirsten Mar­­grethe Andersen, født og opvokset i Haslev, lektor ved læreruddannelsen - og gift med biskoppen i Ribe.

Men i øvrigt vil kirkehøjskolen byde på foredrag om det at være folkekirke kirke i dag. De mange måder at være kirke på. Den lutherske folkekirkes forhold til den katolske og den ortodokse kirke. Og så er der endelig hele spørgsmålet om folkekirkens fremtid.

Programmet for sæsonen:
Lørdag den 6. oktober: ,,Hvor to eller tre er forsamlede" De mange måder at være kirke på v. Anita Hansen Engdahl, lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Lørdag den 10. november: Kirkeopfattelsen i den katolske og den ortodokse kirke - og den evangeliske v. fhv. lektor Henning Nørhøj.

Lørdag den 12. januar: Indre Mission og folkekirken v. Kurt Ettrup Larsen, professor ved Menighedsfakultetet.

Lørdag den 23. februar: Grundtvigianisme og folkekirken. Hvad er de grundtvigske kendetegn? v. Kirsten Margrethe Andersen, lektor ved læreruddannelsen og formand for Grundtvigsk Forum.

Lørdag den 23. marts: Folkekirken som sognekirke? v. Søren Abildgaard. formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

Lørdag den 27. april: Hvor går folkekirken hen? v. Morten Thomsen Højsgaard, udviklingschef ved Kristeligt Dagblad.

Der begyndes kl. 09.30. Midtvejs i formiddagen er der pause med kaffe og boller. Og kirkehøjskolen slutter så kl. 12.00.

Tilmelding til alle foredrag kan ske til kirkekontoret.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk