18. september 2019
Fotografi af Finn Poul Hansen
gallery icon

Se billedserie

Fotografi af Finn Poul Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Finn Poul Hansen udstiller fotografier i Huset40

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Finn Poul Hansen udstiller fotografier i Huset40
Haslev-Faxe Posten - 14. august 2019 kl. 11:25
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Faxe Ladeplads: Nu er det igen blevet tid til en ny og spændende udstilling i Huset40, på Hovedgaden 40 i Faxe Ladeplads.

Søndag den 18. august kl. 14 til 16 er der fernisering, for kunstneren Finn Poul Hansens fotografier.

- Da jeg var barn i 60'erne, husker jeg, at min far både fotograferede og filmede. Det var mest sort/hvid og smalfilm dengang og min far stod selv i mørkekammeret og fremkaldte sine fotos, fortæller Finn Poul Hansen.

- Jeg var ofte med i mørkekammeret, og det var jo helt magisk at se, når billederne dukkede op i karret med fremkaldervæske. Det førte til, at jeg købte et brugt fotografiapparat og fik taget en masse sort/hvid fotos, af alt muligt og med min fars hjælp, prøvede jeg at holde styr på iso, blændeåbning, tid og afstand - det var sjovt at lege med.

Så gik der en masse år han fik anskaffet sig et digitalkamera og gik i gang med at fotografere igen.

- Naiv som jeg var med mit nye kamera, blev jeg faktisk ret skuffet, da jeg så mine første fotos, taget på ,,auto" - de var kedelige, uskarpe og helt igennem ubrugelige. Men så begyndte jeg at bruge Av, TV og M knapperne, som gør, at man selv skal lave indstillingerne, og så lidt efter lidt, fik jeg gode resultater, fortæller Finn Poul Hansen.

Han var i Finland to gange sammen med andre fotografer, hvor de havde Uri Golman som guide. Det var en fantastisk oplevelse og på den ene tur, havde Finn fornøjelsen af at sidde i fotoskjul sammen med Uri i flere dage, dér fik han virkelig lært en masse teknik og samtidig taget en masse gode bjørnebilleder.

- Jeg kan rigtig godt lide at fotografere i naturen og helst med et strejf af mystik - det må meget gerne give et indtryk af, at der er mere end det, man lige umiddelbart kan se og dermed kan beskueren blive trukket længere ind og med sin egen fantasi, komme endnu længere ind i den verden, som billedet er starten af, slutter Finn Poul Hansen.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / SJÆLLANDSKE / HASLEV-FAXE POSTEN
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 7.00 og 15. BREAKING-nyheder udsendes efter behov
* skal udfyldes
Ønsker at modtage: *
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk