8. december 2019
Flot så det ud med det fine tøj
gallery icon

Se billedserie

Flot så det ud med det fine tøj
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fantastisk Wiener Gallafest i Æblehaven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fantastisk Wiener Gallafest i Æblehaven
Haslev-Faxe Posten - 26. november 2019 kl. 10:01
Af Birgitta Kristina Carlberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Faxe: Sidste fredag havde Æblehaven i Faxe inviteret til Wiener Gallafast med det hele.

275 mennesker var således samlet til en god middag og dejlig musik og dans.

- Det er den største fest, vi nogensinde har holdt her, fortæller Renate Gregersen, der er leder i Æblehaven.

- Det der er kommet tættest på er åbningsfesten i 1986, hvor her var 250 deltagere, fortsætter hun.

Det hele startede med at en borger syntes, at der skulle skulle ske noget med med musik og dans i Æblehaven. Det hørte Poul Erik, der er frivillig i Æblehaven, og han gik straks i gang med at få et arrangement op at stå.

Det resulterede i besøg fra Tureby Banden, Jens Peter Hansens Wienerorkester og polka og Lancier ved Dance Royal.

Arrangementet bød først på en lækker middag, hvorefter Tureby Banden spillede op til dans.

Efter kaffen og kagen var det Jens Peter Hansens Wienerorkester, der indtog scenen. De spillede gode velkendte valsemelodier, der lokkede flere af gæsterne ud på dansegulvet.

Et lille solist-indlæg blev der også plads til, da to af orkestermedlemmerne gav et nummer på en såkaldt Svensk Harpe-Nøgle, der er et traditionelt svensk strenge-instrument.

De store smukke kjoler og herrernes pingvin-dress blev også godt og grundigt luftet, da fire par fra Dance Royal indtog dansegulvet med lancier og polka, hvorefter der - naturligvis, kan man fristes til at sige - blev budt på boblevand og kransekage.

Det blev alt i alt en fantastisk dag, for de 275 deltagere.

- Jeg er så glad for at vi fik det her arrangement op at stå. Og det var slet ikke lykkedes uden alle vores frivillige, der alle har bidraget så meget. En stor tak til dem, lyder det fra Renate Gregersen.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / SJÆLLANDSKE / HASLEV-FAXE POSTEN
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 7.00 og 15. BREAKING-nyheder udsendes efter behov
* skal udfyldes
Ønsker at modtage: *
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk