8. april 2020
Lotte Pia Uttrup og Hans-Christian Rasmussen i Babberup Gammelgaards butik med det gode kød fra Galloway-køer
Lotte Pia Uttrup og Hans-Christian Rasmussen i Babberup Gammelgaards butik med det gode kød fra Galloway-køer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bæredygtigt kød med høj dyrevelfærd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bæredygtigt kød med høj dyrevelfærd
Haslev-Faxe Posten - 13. februar 2020 kl. 10:00
Af Torkild Svane Kraft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Babberup: Kød fra Galloway-kvæg anses i mange lande for noget af det ypperste, og nu kan man købe kød fra denne race hos gårdbutikken Babberup Gammelgaard på Høsten Teglværksvej 80 ved Dalby.

Det er Lotte Pia Uttrup og Hans-Christian Rasmussen der ejer gården som de overtog den 1. maj 2018. Køerne græsser dog ikke på Babberup Gammelgaards marker, men på Skellebygård ved Dianalund og på Levetoftegården ved Haslev, som de også ejer.

Tilsammen har de 21 køer, en enkelt tyr og 37 fedekalve, der alle lever på friland, men naturligvis med adgang til tørt leje. Dyrene lever et godt liv og kalvene går hos deres mor til de er 10 måneder gamle.

De får ingen foder med soya, da det belaster miljøet, men til gengæld får de frugt, grønt og brød der er overskudsvarer, som de henter fra butikker i lokalområdet.

- Vores dyr er meget begejstrede for især bananer, kartofler, gulerødder, selleri, fennikel, agurk, melon, æbler, radiser, krydderurter og brød. Det eneste dyrene ikke er så glade for er citroner og ingefær, fortæller Lotte.

Kalvene nedlægges på folden, hvor de er hjemmevante. De stresses altså ikke når de skal slagtes. Desuden er de mellem 15 og 18 måneder gamle inden de slagtes.

Parret faldt for Galloways charmerende udseende, og oprindeligt var det kun meningen at de ville have dem ,,for sjov" - altså til eget forbrug, men det viste sig hurtigt at mange var interesseret i kødet, og så tog det fart.

Nu sælger de kød til stort set hele Sjælland, Lolland, Falster og København - og efterspørgslen stiger og stiger. Gårdbutikken oprettede en side på facebook, og den har allerede 500 følgere.

Desuden er en hjemmeside, med online salg, lige på trapperne. Adressen er babberup.dk

Man kan købe forskellige udskæringer, lækre steaks og hakket kød - altsammen på frost.

Babberup Gammelgaards butik har åbent torsdage og fredage kl. 15 til 19 og lørdage kl. 10 til 14. Passer de tidspunkter ikke, er man velkomne til at ringe, så bliver gårdbutikken åbnet på et tidspunkt der passer kunden.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / SJÆLLANDSKE / HASLEV-FAXE POSTEN
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 7.00 og 15. BREAKING-nyheder udsendes efter behov
* skal udfyldes
Ønsker at modtage: *
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk