22. september 2019
Jo, den er god nok - Anders Matthesen kommer til Karise, endda med hele to shows samme dag
Jo, den er god nok - Anders Matthesen kommer til Karise, endda med hele to shows samme dag
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anders Matthesen giver to shows i Karise

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anders Matthesen giver to shows i Karise
Haslev-Faxe Posten - 10. september 2019 kl. 09:49
Af Torkild Svane Kraft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kulturhuset Leopold: Det er noget af et scoop de har gjort i Kulturhuset Leopold i Karise - ingen ringere end ,,Anden" kommer på besøg og giver to shows samme aften, nemlig lørdag den 5. oktober kl. 19.00 og 21.30.

Det var formanden for Foreningen Karise Højskole, Susanne Holm, der en dag så Go'Morgen Danmark, hvor hun hørte at Anders Matthesen gerne ville ud at optræde på de mindre steder - og så tænkte hun, at han da skulle til Karise.

- Så sendte jeg en mail til ham, og heldigvis var han med på at komme til Karise - endda med to shows på samme aften - ,,Anden bringer ud", fortæller Susanne Holm.

,,Anden bringer ud" er klassisk stand-up med Anders Matthesen - lige her hvor vi bor.

Efter et vildt jubilæumsår drog Anders Matthesen fra årets start på landevejen med et splinternyt show, denne gang med klassisk, skarp stand-up som omdrejningspunkt - sammensat af materiale udviklet gennem de sidste par år.

Det er blevet til en lang række shows på spillesteder rundt om i hele Danmark, hvor formålet er at møde publikum lokalt på deres hjemmebane, heraf titlen ,,Anden bringer ud".

- Publikum er på toppen. De mener, at det er sjovere end alle andre shows, jeg har lavet. Jeg får simpelthen så positive reaktioner. Det er fantastisk atter at opleve den helt intime kontakt med alle de glade mennesker. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg selv sidst har haft det så sjovt på scenen, fortæller Anders Matthesen.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg selv sidst har haft det så sjovt på scenen

- Hver aften er virkelig fantastisk. Der kommer nye jokes og improvisationer til hver eneste aften, og jeg har friheden til at forfølge den energi, der er i rummet. Det betyder at ikke to aftener er ens, siger Anders.

Puljen af materiale er udviklet gennem de sidste to-tre år. Naturligvis kun materiale der ikke har været udgivet eller brugt i tidligere shows. Der indgår mange af de jokes og idéer, der ikke var plads og tid til i ,,Anden 25", samt helt nye bits og chunks der skrives fra dag til dag.

Opskriften på showet er den samme som i resten af landet: klassisk stand-up som omdrejningspunkt - én mand, én mikrofon og dagens t-shirt. Det eneste Anders medbringer er 100% nærvær - og jokes der sprøjter ud over scenekanten i det utrolige tempo, som publikum elsker ved Matthesen.

Kulturhuset Leopold drives som en socialøkonomisk virksomhed tilknyttet Karisefonden, og fondens direktør, Henrik Friis, glæder sig over at det er lykkedes at få så stort et navn til Karise.

- Der skal jo også ske noget i de mindre byer - og det skal jeg da love for at der kommer til, når Anders Matthesen kommer forbi, siger Henrik Friis.

Rift om pladserne
Der er nok ikke tvivl om at der bliver rift om billetterne. Der er kun plads til 200 mennesker i hvert show, så man skal ikke vente for længe med at bestille billetter.

Charlotte Petersen, der er leder af Kulturhuset Leopold, fortæller at der er mulighed for at bestille mad - tapas med øl eller vin - inden den første forestilling. Det koster 165 kr.

Showet med ,,Anden" koster 375 kr. og kan bestilles på Andens hjemmeside eller på www.kulturhusetleopold.dk

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / SJÆLLANDSKE / HASLEV-FAXE POSTEN
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 7.00 og 15. BREAKING-nyheder udsendes efter behov
* skal udfyldes
Ønsker at modtage: *
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk