21. juli 2019
Aage Heering Hansen fylder 75 år
Aage Heering Hansen fylder 75 år
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Aage Heering fylder 75 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aage Heering fylder 75 år
Haslev-Faxe Posten - 09. juli 2019 kl. 08:42
Af Torkild Svane Kraft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Haslev: Torsdag den 11. juli fylder formanden for Røde Kors i Haslev, Aage Heering Hansen, 75 år - men det nytter ikke at kigge forbi for at ønske tillykke - han er nemlig ikke hjemme på dagen.

Aage Heering Hansen blev frivillig i Røde Kors i Haslev i 2009, hvor han startede som indsamlingsleder, men allerede året efter blev han formand for den lokale Røde Kors-afdeling. Det fik ham dog ikke til at droppe indsamlingsvirket. Det er stadig Aage der står for landsindsamlingen - og i øvrigt også for julehjælpen i samarbejde med Haslev Kirke.

Fødselaren er født på Frederiksberg, men flyttede til Masnedø kun et halvt år gammel. Hans far var ansat ved DSB. Forældrene blev skilt og da Aage var 13 år gammel flyttede han til København, hvor hans mors nye mand boede.

Efter realeksamen aftjente han værnepligten, og arbejdede herefter på kontoret hos KTAS (Kjøbenhavns Telefonaktieselskab), hvorefter han blev uddannet politibetjent. Indtil Aage blev pensioneret i 2007 var han kriminalkommisær, og arbejdede som gruppeleder i Bagmandspolitiet.

Sideløbende med arbejdet i Bagmandspolitiet, nærmere bestemt fra 1986, har fødselaren også været stævningsmand - et arbejde han fortsat har.

Hvis man skal møde i retten som tiltalt i en sag, skal man jo vide, at man skal møde op - og reagerer man ikke på en tilsigelse f.eks. via e-boks, så bliver man opsøgt af en stævningsmand, der fortæller at det nok vil være en god idé at møde op i retten...

Aage Heering Hansen har også været personundersøger for Kriminalforsorgen, ligesom han gennem fire år har været formand for Faxe Frivilligråd - et hverv der nu varetages af Kjeld Folke.

Siden 1972 har fødselaren boet i det der nu er Faxe Kommune. Indtil 1978 i Faxe by og herefter på Præstevænget i Haslev.

I 1966 blev Aage Heering Hansen gift med Anne, som i øvrigt også er frivillig i Røde Kors. De har fire ,,drenge" der alle bor på Sjælland. Dertil kommer otte børnebørn og seks oldebørn.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / SJÆLLANDSKE / HASLEV-FAXE POSTEN
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 7.00 og 15. BREAKING-nyheder udsendes efter behov
* skal udfyldes
Ønsker at modtage: *
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk