16. november 2018
Sådan så Brugsen i Karise ud fra 1894 til 1934
gallery icon

Se billedserie

Sådan så Brugsen i Karise ud fra 1894 til 1934
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 125 år med Brugsen i Karise

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

125 år med Brugsen i Karise
Haslev-Faxe Posten - 23. oktober 2018 kl. 11:34
Af Torkild Svane Kraft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jubilæum: Søndag den 28. oktober er det 125 år siden Brugsen i Karise blev stiftet - og det bliver fejret med manér.

Lørdag er der stor jubilæumsfest i Karisehallen for medlemmer af Brugsforeningen. Og om søndagen, på selve jubilæumsdagen, er der kaffe og lagkage til alle mellem kl. 14 og 16 i butikken.

Men nu tilbage til den 28. oktober 1893, som var dagen hvor Karise Brugsforening blev stiftet. Her blev gårdejer P. Olsen fra Jørslev, Boelbestyrer A. Petersen, Præstevænget, væver N. Hansen, Løjhuset, sadelmager Jens Chr. Hansen, Karise, hjulmand Lars Petersen, Karise, smed Peter Nielsen, Karise og tømrer Fr. Hansen valgt til bestyrelsen - og ved et bestyrelsesmøde to dage senere blev tømrer Fr. Hansen valgt som formand.

Herefter gik bestyrelsen i gang med at lede efter et velegnet ,,uddelingslokale" - og her faldt valget på stuehuset i en gammel gård der lå bag Risborg - og den årlige husleje var på svimlende 140 kroner... Første uddeler var Niels Nielsen der bestred hvervet til år 1900.

Handelen gik meget bedre end forventet, og lokalet blev hurtigt for lille, så man købte en grund af Rasmus Olsen, Møllegården for 865 kroner og her opførte man et udsalgslokale med beboelse.

Det stod færdigt i november 1894, og var så stort at man nu også kunne sælge grovvarer - men dog ikke stort nok, viste det sig, men først i 1905 opnåedes der enighed og at udvide butikken.

I 1934 blev butikken igen udvidet og ombygget. Det kostede 30.000 kr.

I slutningen af 1962 besluttede bestyrelsen at købe grunden på Gartnervænget - nu Syrenvænget - for at opføre en moderne butik. Det var dog først i 1966 man gik i gang med opførelsen og den 5. april 1968 blev den nye butik indviet.

Få år efter - i 1976 - blev brugsen udvidet - og det samme skete igen i 1979. I 1993 var Brugsen i Karise kommunens største detailforretning med et areal på 875 kvm.

I 2004 blev der igen bygget til. Denne gang med 500 kvadratmeter. Og det samme blev gentaget i 2011, så man nu var oppe på 1350 kvadratmeter butik - og igen i år er der blevet bygget til, så nu er butiksarealet oppe på ikke mindre end 1850 kvadratmeter.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk