
COVID-19 Et barn i en vuggestuegruppe i Børnehuset Baggersvej, Frederiksværk, er blevet testet positiv for covid-19
Halsnæs Kommune fik besked om det smittede barn torsdag, hvorefter de 19 børn og otte medarbejdere, som blev vurderet at have været i nær kontakt med det coronasmittede barn, blev sendt hjem.
Det oplyser kommunikationsmedarbejder i Halsnæs Kommune, Martin Ishøy.
Proceduren er herefter, at de hjemsendte medarbejdere testes to gange for covid-19 henholdsvis fire og seks dage efter, de har været udsat for den aktuelle smitterisiko. Hvis de i øvrigt er uden symptomer, kan de møde i Børnehuset igen efter første negative test.
Det samme gælder de hjemsendte børn. Børn, som ikke bliver testet, må møde igen efter at have været symptomfri i syv dage efter, de sidst har været i kontakt med det smittede barn.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her