12. november 2019
Politiets teknikere skal nu undersøge årsagen til branden i skrotbunken. Privatfoto.
Politiets teknikere skal nu undersøge årsagen til branden i skrotbunken. Privatfoto.
Foto: Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Voldsom skrotbrand var ikke giftig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Voldsom skrotbrand var ikke giftig
Opdateret 08. september 2019 kl. 10:17
Halsnæs - 08. september 2019 kl. 09:54
Af Camilla Nissen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Branden i skrotbunken ved stålvalseværket i Frederiksværk, der brød ud fredag aften, var helt slukket lørdag sidst på eftermiddagen, hvor brandfolkene forlod stedet. Politiets teknikere skal nu forsøge at finde ud af, hvad der er årsagen til, at der gik brand i affaldet - med voldsom røgudvikling og sirenevarsel til følge.

arrow Læs også: Efter kæmpe skrotbrand: Politiet opgiver at finde årsag

- Branden skal nu undersøges af politiets teknikere. Det er metalskrot, men metal kan ikke brænde, så der er et eller andet i bunken, der gør, at det brænder, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, Søren Bjørnestad.

Heller ikke indsatsleder ved Frederiksborg Brand og Redning, Jesper Marcussen, har et bud på, hvordan branden startede.

- Jeg aner ikke, hvordan det er startet. Det regnede derude, da vi kom derud fredag. Det var et affaldsoplag, men hvad der specifikt var i bunken, det ved jeg ikke. Det var primært metalaffald, men der kan godt være rester af andre ting i. Hvis du kigger i en container med metalaffald på en genbrugsplads, kan der godt være andre ting i, selvom det primært er metal, siger Jesper Marcussen.

Han oplyser også, at røgen ikke var giftig.

Mange mennesker var involveret i slukningen af branden.

- Min umiddelbare vurdering er, at der var 50 mand i arbejde alene i første fase inden for de første seks timer, bare fra vores side.

- Den virksomhed, der har pladsen, samarbejdede vi godt med. De stillede mandskab og maskiner til rådighed. Og ud over Frederiksborg Brand og Redning og det frivillige beredskab, fik vi en drone ind fra kolleger i Beredskab Øst, samt specialmateriel fra Hovedstadens Beredskab i form af en vandkanon på larvefødder. Vi fik også hjælp fra kemisk beredskab, som hjalp med vurdering af røgen og giftigheden i det. Og så havde vi beredskabsstyrelsen oppe for at afløse vores mandskab omkring midnat. Dertil kom sundhedsberedskab med indsatsleder samt politi, siger Jesper Marcussen, som ikke har hørt om nogen, der kom alvorligt til skade.

Indstatslederen fortæller, at der allerede lørdag morgen og formiddag, hvor fejringen af 300-året for den første kanal i Frederiksværk gik i gang, absolut ingen røgudvikling var i området længere,

Halsnæs Kommune skriver også på sin hjemmeside, at Kemisk Beredskab har lavet målinger for giftstoffer i røgen, og at der ikke er fundet spor af disse. Der er umiddelbart heller ikke konstateret forurening i vandet. Det vand, der er blevet brugt til at bekæmpe branden, er hovedsageligt blevet på kajen, lyder det fra Halsnæs Kommune.

- I går aftes blev en miljømedarbejder fra Halsnæs Kommune sendt til stedet for at registrere hændelsesforløbet samt indgå i en dialog med Dansk Miljørådgivning om, hvordan sagen videre bør håndteres, lyder det videre.

Kommunen, beredskabet, politiet og andre myndigheder skal nu evaluere hændelsen, ligesom det videre forløb skal klarlægge, om branden i øvrigt giver anledning til konsekvenser, skriver Halsnæs Kommune.

arrow Direktør: - Skrotbrand var ekstraordinært uheld
10. september 2019 kl. 04:14 Opdateret: kl. 16:08
arrow Én patient tilset efter skrotbrand
09. september 2019 kl. 16:07 Opdateret: kl. 16:07
arrow Indsatsleder: Røgen fra skrotbrand var farlig
09. september 2019 kl. 11:26 Opdateret: kl. 11:29
grafik køb billede