16. oktober 2021
Dialog om Arctic, Knud Rasmussen og kulturhus på Nordmolen. Foto: Anders Nordstrand
Dialog om Arctic, Knud Rasmussen og kulturhus på Nordmolen. Foto: Anders Nordstrand
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Visionsdag med byvandring i Store Knuds fodspor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Visionsdag med byvandring i Store Knuds fodspor
Halsnæs - 22. september 2021 kl. 13:59
Af Anders Nordstrand

Den rå og autentiske byudviklingsplan for Hundested blev tirsdag søsat med oplæg, workshop og desuden byvandringer, der førte de godt 100 deltagere rundt til udvalgte steder i havnebyen.

For en af de tre vandrende grupper var første stop Nordmolen til en ideudveksling om det arktiske center Arctic, og hvad det kan indeholde med eksempelvis afsæt i Hundesteds relation til polarforsker Knud Rasmussen og dermed Grønland: "Er Knud Rasmussen én man kender til og er stolt af her i byen?" lød et af flere spørgsmål fra Peter Rømer, partner i innovationsfirmaet Group Nao, der er med i udviklingen af Arctic som en attraktion i international kaliber.

Blandt deltagerne i gruppen var der delte meninger om Knud Rasmussen som omdrejningspunkt, mens der blev foreslået temaer som opdagelsesrejser, klimaforandringer og sikkerhedspolitik i de arktiske områder, samtidig med at et arktisk center kunne rumme flere elementer. Gennem dialogen på Nordmolen kom det frem, at Arctic kunne være oplagt som et sted med skiftende aktiviteter og udstillinger, frem for at være en form for museum.

På listen over spændende danske attraktioner blev nævnt det vestjyske bunkermuseum Tirpitz og Maltfabrikken i Ebeltoft, hvor en gammel fabrik er omdannet til et kultur- og oplevelsessted.

"Knud Rasmussen og klimaforandringer er der sikkert stor interesse for, men vi mangler også et sted i passende størrelse til mødeaktiviteter, foredrag og koncerter, for Gubben er ofte for lille til nogle arrangementer," lød et indspark fra Per Makwarth, Sølager, om centrets muligheder til forskellige kulturelle formål.

Andre slog på muligheden for nye spisesteder og desuden et samlingssted for byens unge - meget blev debatteret og noteret ned, inden afgang til næste stop på byvandringen: Strandvejen, hvor sammenhængen mellem by og havn 'skæres over' af en daglig trafik med ca. 1200 biler.
Forskellige løsninger for trafikafvikling og passager blev vendt.

”Der er i årevis blevet talt om sammenhæng mellem havn og by, og netop her vil der være en god passage med kig til det hele,” indskød Ulla Roos, Lynæs, på hjørnet ved Strandvejen og havnehytterne.

Byvandringen fortsatte med endnu et par stop, og visionsdagen blev rundet af med workshops efter godt otte timer om den rå og autentiske udviklingsplan for havnebyen.

Rejser du til udlandet i år?