23. august 2019
For 7. gang var der Arresø Rundt, hvor cykelfolk og motionister kørte  alt fra 24 til 113 kilometer rundt i Nordsjælland.             Fotos: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

For 7. gang var der Arresø Rundt, hvor cykelfolk og motionister kørte alt fra 24 til 113 kilometer rundt i Nordsjælland. Fotos: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Arresø Rundt har mistet 100 ryttere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Arresø Rundt har mistet 100 ryttere
Halsnæs - 12. august 2019 kl. 04:12
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Michael Bundesens børnesang om ti små cyklister bliver der hele tiden færre i den lille gruppe af cyklister. Desværre for Arresø Rundt kan det lokale cykelløb passende stemme i på sangen i år. Omkring 100 ryttere mistede cykelløbet i år, ikke undervejs på ruten, men i forhold til sidste år.

- Det er ærgerligt. Jeg har gået og efterrationaliseret lidt på det, men kan ikke komme med en bestemt årsag til nedgangen. Vi havde håbet at komme i nærheden af sidste års tal igen, siger Søren Rømer, formand for Arresø Rundt.

Løbet satte sidste år ny rekord med 513 deltagere. Det var samtidig første gang, siden Arresø Rundt genopstod i 2013, at der var over 500 til start. Da Søren Rømer søndag formiddag havde talt løbsnumrene sammen, var der kun omkring 400.

- Det har ikke været imponerende med forhåndstilmeldinger i år, så jeg havde det lidt på fornemmelsen, men jeg havde håbet at nå 450. Måske er det uvejret i går eller den knap så varme sommer, der har holdt folk væk. Vi har i hvert fald gjort meget. Vi annoncerer, bruger sociale medier og har skrevet mails rundt til formænd i alle cykelklubber, siger Søren Rømer.

De fremmødte cyklister havde til gengæld fart i pedalerne og blev forskånet for uvejr. På 24 kilometer var Carsten Svenson hurtigt efterfulgt af Simone Zentner Svenson. De brugte henholdsvis 56:50 og 57.44 minutter på turen. På mellemdistancen vandt Thomas Gravesen fra Frederiksværk i tiden 1 time 41 og 23 sekunder foran Jesper Mathiesen, og den lange distance blev afgjort i en massespurt.

13 mand kom til mål sammen og fyrede de sidste kræfter af. Her var Allan Rasmussen fra Kronborg CK hurtigst og sikrede sig sejren.

- Det er min første sejr, så det er altid sjovt. Det var et rigtig fint løb. Jeg mistede et par placeringer på Thors Bakke, men jeg nåede at hente dem igen. Der fik jeg et par gode hjul af et par holdkammerater, og så skulle jeg bare gøre det færdigt, siger Allan Rasmussen.

Tradition tro stillede også en del politikere op. En del socialdemokrater cyklede 24 kilometer-ruten, hvor Helle Lunderød i følgebil sørgede for et par ekstra stop og hygge undervejs. Michael Thomsen fra Venstre tog i år mellemdistancen. Han er blevet bidt af at cykle og kørte tidligere på sommeren Sjælsø Rundt. De 58 kilometer tilbagelagde han på lidt over to timer.

- Jeg har lagt mig i overhalingsbanen inden valget, siger Michael Thomsen og slår ud et i grin.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede