7. marts 2021
Helt at lukke for besøg på plejecentrene nogle uger, er for drastisk mener Venstres Michael Thomsen. Foto: Niels J. Larsen
Helt at lukke for besøg på plejecentrene nogle uger, er for drastisk mener Venstres Michael Thomsen. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venstre: Lukning af plejecentre for drastisk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre: Lukning af plejecentre for drastisk
Halsnæs - 26. januar 2021 kl. 04:07
Af Niels Jørgen Larsen

Plejecentre i andre kommuner er blevet anderledes hårdt ramt, men som Halsnæs generelt i hele forløbet har ligget med et lavt smittetryk i sammenligning med nabokommunerne i Nordsjælland, så er det også lykkedes at holde smitten ude af plejecentrene.

Alligevel opfordrede borgmester Steffen Jensen (S) i Frederiksborg Amts Avis lørdag til, at myndighederne indfører flere restriktioner for besøg på plejecentrene de kommende uger - i lyset af høje dødstal på landets plejehjem kombineret med risiko for mere smitsomme varianter af sygdommen, samtidig med at man nærmer sig datoen, hvor alle på plejecentrene er vaccinet to gange.

- Jeg ved godt, at det er hårdt for beboerne og pårørende, når de ikke kan se hinanden. Men vi er så tæt på at være i mål med de mest sårbare borgere i Danmark, at man de næste uger bør indføre flere restriktioner, så alle når målstregen, sagde Steffen Jensen.

Mere eller mindre at lukke plejecentrene for besøg er dog et for drastisk skridt, mener Venstre i Halsnæs.

- Vi er meget bekymrede for smitte på plejecentrene, det er bare ikke en løsning at isolere de ældre endnu mere. Det har store menneskelige konsekvenser, hvis de ikke kan se deres pårørende. Derudover skal man også huske, at det er de ældres egen bolig, hvor man nu vil afskære helt for besøg. Hvis plejecentrene i Halsnæs skal lukkes for besøg, så skal det være efter konkret påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og ikke fordi Steffen Jensen tænke,r det kunne være en god ide, siger gruppeformand Michael Thomsen (V) således.

Han er enig med borgmesteren i, at målstregen er tæt på, og at der skal gøres en ekstraordinær indsats for at holde Corona væk fra plejecentrene og beskytte de ældre her i slutfasen.

- Det skal bare ske uden at isolere de ældre helt fra omverden, siger Michael Thomsen, der også er formand for Udvalget for Sundhed og Forebyggelse.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?