12. august 2020
Her skal den ny skole ligge, siger Michael Thomsen. Arealet ved siden af rådhuset har været forsøgt solgt til boliger efter at fodboldstadion blev flyttet til området ved svømmehallen.  Foto: Niels J. Larsen
Her skal den ny skole ligge, siger Michael Thomsen. Arealet ved siden af rådhuset har været forsøgt solgt til boliger efter at fodboldstadion blev flyttet til området ved svømmehallen. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venstre: Byg ny skole ved rådhuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre: Byg ny skole ved rådhuset
Halsnæs - 20. juni 2017 kl. 12:01
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Venstre i Halsnæs stiller forslag om at der bygges en helt ny skole i Frederiksværk med placering i Rådhusparken.

arrow Læs også: Anbefaler at bygge en helt ny skole

Forslaget kommer efter at det mandag kom frem, at der er øgede problemer med skimmelsvamp på Enghaveskolen og at det kan koste omkring 100 mio. kr. at bringe bygningerne her up to date.

- Vores bud er at bygge en helt ny skole i Rådhusparken, og det vil vi nu gå i dialog med de andre partier i byrådet om, siger gruppeformand Michael Thomsen til Frederiksborg Amts Avis.

I Venstre mener man ikke der skal foretages lappeløsninger på en nedslidt skole som Enghaven med de problemer der nu er konstateret.

»En helt ny skole kan designes så den bliver fremtidens skole, en ny skole med moderne og inspirerende læringsmiljøer der kan styrke faglighed, kreativitet, læring og trivsel for eleverne. Det skal være fremtidens skole som kan skabe rammerne til en inspirerende og innovativ arbejdsplads, der kan tiltrække endnu flere dygtige medarbejdere til Halsnæs,« skriver Venstre i en pressemeddelelse.

En helt ny skole i Frederiksværk vurderes til at ville koste omkring 150 mio. kr., og Michael Thomsen håber at den kan stå klar i løbet af tre år.

- Vi har nedbragt kommunens gæøld markant med 45 mio. kr. om året. Dermed kan vi klare udfordringen og betale en ny skole af på 3-4 år, hvorefter vi igen kan fortsætte med at nedbringe gælden, siger Michael Thomsen.

Venstre vil indbyde de øvrige politiske partier i Byrådet til en drøftelse om forslaget, som man håber kan samle flertal i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis onsdag.

arrow Første penge afsat til ny skole
29. november 2017 kl. 15:47 Opdateret: kl. 15:47
arrow Frederiksværk skal have ny skole
12. september 2017 kl. 22:38 Opdateret: kl. 12:51
arrow Holder møde om skimmelsvamp
11. august 2017 kl. 14:42 Opdateret: kl. 14:42
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?