3. juni 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ved ikke om skoler kan åbne på onsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ved ikke om skoler kan åbne på onsdag
Halsnæs - 08. april 2020 kl. 11:57
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvornår åbner dagtilbud og skoler for de mindste i Halsnæs?

Det spørgsmål stiller mange forældre lige nu efter udmeldingen fra statsminister Mette Frederiksen. Det ærlige svar fra Halsnæs Kommune onsdag formiddag 8. april er, at man ikke kan svare på det!

»Årsagen er ikke, at de kommunalt ansatte er gået på påskeferie. Tværtimod - der arbejdes morgen, middag og aften på at finde en løsning. Udover at der f.eks. i vores dagtilbud. er usikkerhed om, hvorvidt der er nok pædagoger og pædagogmedhjælpere til at håndtere, at børnene skal være under tæt opsyn i små grupper, og der er usikkerhed om rengøringskapaciteten, så har Sundhedsstyrelsen sent i går eftermiddags den 7. april udsendt retningslinjer for, hvordan dagligdagen skal være i skoler og dagtilbud,« skriver kommunen i en opdatering på hjemmesiden, hvor man fortsætter:

»Retningslinjerne giver sundhedsfagligt mening, men de er svære at gennemføre over for den gruppe af børn, der skal vende tilbage - særligt i dagtilbuddene. Der arbejdes på højtryk for at få løst udfordringerne, og Halsnæs Kommune vil så snart det er muligt melde ud, hvor og hvordan den forsigtige genåbning af dagtilbud og skoler kan finde sted.«

Der er lagt op til, at vuggestuer, børnehaver og skoler 0.-5. klasse kan åbne igen fra onsdag 15. april, men det kræver at man er klar til det. Retningslinjerne fortæller bl.a. hvor mange børn der må være i et lokale ad gangen og stiller krav til hygiejne omkring rengøring af legetøj m.v.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?