19. juni 2021
Peter Øvre mener, at Halsnæs Kommune har udøvet forskelsbehandling i sammenlignelige sager på Lynæs Havn. Han kalder det utilstedeligt og vil ikke fiinde sig i det.                                                    Foto: Allan Nørregaard
Peter Øvre mener, at Halsnæs Kommune har udøvet forskelsbehandling i sammenlignelige sager på Lynæs Havn. Han kalder det utilstedeligt og vil ikke fiinde sig i det. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Værftsejer kritiserer kommune for forskelsbehandling: Useriøst!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Værftsejer kritiserer kommune for forskelsbehandling: Useriøst!
Halsnæs - 10. juni 2021 kl. 04:40
Af Kasper Daugbjerg Dønbo

På Lynæs Bådeværft undrer indehaver Peter Øvre sig. Han har ligesom en anden erhvervsdrivende i Lynæs søgt om midlertidig dispensation fra den nuværende lokalplan, indtil en ny lokalplan bliver lavet. Men selv om sagerne principielt handler om det samme, så stopper lighedstrækkene her. Sagerne er nemlig blevet behandlet vidt forskelligt af Halsnæs Kommune.

Alle Peter Øvres ansøgninger er blevet behandlet af kommunens administration, som hver gang har givet ham afslag. Lynæs Surfcenters sag er til gengæld behandlet politisk i fagudvalgene ad flere omgange, og indehaverne af surfcentret har fået foretræde for udvalget, hvorefter politikerne endte med at give dispensation.

- Jeg har ingen forklaring fået på, hvorfor min sag skal behandles anderledes. Jeg har også forespurgt om foretræde for udvalget uden held, siger Peter Øvre.

I et læserbrev i dagens avis kalder de to konservative politikere Peter Nørris Dalsgaard og Kim Jensen det for forskelsbehandling, og det ord tager Peter Øvre også gerne i sin mund.

- Det er useriøst og utilstedeligt, og den slags forskelsbehandling holder ikke. Det får mig til at tænke, at det må være personligt, og at man ikke vil have, at værftet lykkedes med tingene, siger værftsejeren.

Tre afslag

Til daglig lever Lynæs Bådeværft af at håndtere, klargøre og reparere både, men Peter Øvre har længe drømt om, at de store træbygninger også skal være et samlingssted for andet end skibe. Om sommeren har han enkelte gange forsøgt sig med at servere øl og mad på pladsen foran værftet, og tidligere i år sendte Peter Øvre en principansøgning til Halsnæs Kommune for at få lov at lave udendørs servering i højsæsonen - og på sigt året rundt.

Tegninger fra AI Arkitekter & Ingeniører, der har erfaring med havnerelaterede projekter, viser værftsejerens planer om en udendørsbar i form af en Lynæs-jolle, en foodtruck, en let overdækning med grill og rygeovn samt en træterrasse, men Halsnæs Kommune vendte tomlen ned.

Billede

Lynæs Bådeværft har tidligere forsøgt sig med
udeservering, og Peter Øvre har nu tre gange 
ansøgt om midlertidig dispensation fra lokal-
planen for at lave foodtruck, grill og bar frem
til november.
Privatfoto


Siden ansøgte Peter Øvre om midlertidig dispensation fra lokalplanen indtil november, men fik igen afslag, og tredje gang blev heller ikke lykkens gang for værftsejeren. Her ansøgte han om en midlertidig dispensation for de næste 6-8 uger henover højsæsonen, men heller ikke det vil Halsnæs Kommune give grønt lys til.

Går bare i gang

Det er en 28 år gammel lokalplan for Lynæs Havn, som spænder ben for værftsejerens planer. Planens formål er at fastlægge området til fiskeri- og lystbådehavn samt andre havneaktiviteter. Området, som værftet ligger i, kun må anvendes til havnerelaterede formål, mindre håndværks-, værksteds- og handelsvirksomhed, bebyggelse til offentlige formål samt klubhuse og lignende, som skønnes at have en naturlig tilknytning til havnen.

Med tiden er restauranter, ishuse og oplevelser alligevel skudt frem, fordi andre erhvervsdrivende har fået dispensationer og tilladelser til deres planer.

- Min advokat har gjort det klart, at kan man give dispensation til andre aktører på havnen, så er der intet lovmæssigt i vejen for også at give det til os, siger Peter Øvre.

Både værftsejeren og andre erhvervsdrivende har givet udtryk for, at tiden er løbet fra lokalplanen, og en ny har været under udarbejdelse i flere år.

Den forventes færdig i 2022, men så længe har Peter Øvre ikke tænkt sig at vente.

- Nu har jeg meddelt dem, at jeg bare går i gang. Jeg vil ikke finde mig i den her forskelsbehandling. Og jeg kan jo se, at andre på havnen er lykkedes med at gå i gang uden tilladelse, uden at det fik konsekvenserne. Så måske er det nemmere at få tilgivelse end tilladelse.

Frederiksborg Amts Avis har forelagt kritikken for Halsnæs Kommune, men ved avisens deadline forelå der intet svar.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?