

Se billedserie
Den tidligere VUC-bygning ved Frederiksværk Station blev sidste sommer overtaget af boligfirmaet Home4all, og for få måneder siden startede renovering af huset, der har en historie som lagerbygning i tilknytning til jernbanen, senere bibliotek og Voksen Uddannelses Center.
"Nu bygger vi huset om til ni lejemål med otte lejligheder og desuden et erhvervslejemål i kælderetagen," fortæller arkitekt Anders Skak, indehaver af arkitektfirmaet SINO og medejer i Home4all.
"Bygningen ligger centralt og stationsnært, så det er en god beliggenhed for dem, som gerne vil bo tæt på det hele midt i Frederiksværk. Lejlighederne bliver op til 100 m2, enkelte i to plan, med terrasser eller franske altaner alt afhængig af placering i huset, og en del udendørsområdet bliver etableres med et grønt areal omkranset af hække," fortæller arkitekten, som regner med at lejlighederne er klar til indflytning omkring maj måned.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her