22. april 2019
Læseprøve til »Sommerhuset«, der har premiere den 4. april. To af rollerne spilles af Christopher Bentzen og Frederik Lassen. Foto: Støbeskeen
gallery icon

Se billedserie

Læseprøve til »Sommerhuset«, der har premiere den 4. april. To af rollerne spilles af Christopher Bentzen og Frederik Lassen. Foto: Støbeskeen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unge indtager scenen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unge indtager scenen
Halsnæs - 21. marts 2019 kl. 13:01
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De unge indtager scenen i Støbeskeens forårsforestilling »Sommerhuset«, som også har en ung, debuterende instruktør i Sara Græsborg Lassen.

- Det er Saras første instruktøropgave, og vi glæder os alle til at se resultatet. Da instruktører i Støbeskeen er en mangelvare, er det fantastisk at en af vores unge medlemmer, har mod på denne opgave, siger teaterforeningens formand Pernille Prag og fortsætter:

- Det er ikke en let forestilling Sara har valgt, da handlingen og skiftene mellem nutid, datid samt metatekster er afgørende for forståelsen af forestillingen.

»Sommerhuset« er skrevet af Magnus Berg og Thea Kulvig og har premiere hos Støbeskeen den 4. april. Om forestillingen hedder det: Johannes har inviteret sine fire bedste venner i sommerhus. Therese, Fie, Christian og Adam. De troede hver især, at de skulle være alene med ham, men nu er de fanget i hinandens selskab: Fire mennesker et øde sted, tæt ved skov og strand. Og lige så meget de holder af Johannes, ligeså lidt bryder de sig om hinanden. Den første aften ender i en voldsom druktur. Den næste morgen er Johannes væk.

I denne komedie, følger vi de fire karakterers forsøg på at opstøve Johannes. Gennem hurtig dialog, rekonstruktioner, rollefordoblinger, genremiks og humor genskabes aftenen forinden, og hemmelighederne vælter ud af skabene.

- »Sommerhuset« bliver spillet af fire unge dygtige skuespillere. Det er ikke et hold der har spillet sammen før, så vi har arbejdet meget med berøring, tryghed, kropssprog, sprog og tid. Det er også et hold hvor vi har været fælles om mange af rollerne i en opsætning. Alle har hjulpet med teknikken, scenografien og kostumerne, fortæller Pernille Prag.

De medvirkende er Anna Lykke Abildtrup som Fie, Christopher Bentsen som Adam, Frederik Græsborg Lassen som Christian og Veronica Jensen som Therese. Sidstnævnte medvirkede - sammen med Sara Lassen - også i Støbeskeens seneste opsætning »Den Politiske Kandestøber«.

Laila Svendsen er sufflør, mens Pernille Prag er produktionsleder og står for pr sammen med Jakob Keck.

Salget af billetter til i alt otte forestillinger er igang. Billetprisen er kr. 100 pr. stk inkl. en valgfri drikkevare. Forestillingen varer ca. 70 minutter uden pause, caféen åbner for gæsterne 30 minutter før forestillingens begyndelse.

Udover premieren torsdag 4. april kl. 20.00 opføres »Sommerhuset«: Lørdag 6. april kl. 15.30, søndag 7. april kl. 15.30, tirsdag d. 9. april kl. 20.00, torsdag 11. april kl. 20.00, lørdag 13. april kl. 15.30, mandag 15. april kl. 20.00 og onsdag 17. april kl. 20.00.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede