13. december 2018
Frederik Germann (V), her sammen med Magnus Dræby  under  valgkampen.            Foto: Allan Nørregaard
Frederik Germann (V), her sammen med Magnus Dræby under valgkampen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anmeldelse: Politiker udsat for dødstrusler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anmeldelse: Politiker udsat for dødstrusler
Halsnæs - 26. september 2018 kl. 04:29
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En afslappet og hyggelig fredag aften fik for det unge byrådsmedlem Frederik Germann (V) et andet indhold, da der med et minuts mellemrum tikkede Facebook-beskeder ind på først hans politiker-profil og siden hans egen:

- I den første besked sendt fra en falsk profil stod der på engelsk, at jeg var en taber. Den anden, sendt til min almindelige profil satte advarselslamper igang: Det var et bevægeligt billede af en hånd, der affyrer en pistol, fortæller Frederik Germann om det som reelt kan opfattes som en dødstrussel.

Efter at have rådført sig med tidligere borgmester Steen Hasselriis og kommunaldirektør Anders Mørk Hansen anmeldte Frederik Germann truslen til politiet.

- De ser det som en alvorlig trussel mod en politiker og efterforsker sagen. Jeg var rystet fredag aften, da jeg modtog beskeden, og det fyldte meget i weekenden. Nu er jeg mere afklaret med det fordi politiet har taget det meget seriøst, siger Frederik Germann.

Truslen er kommet fra en person i hovedstadsområdet, der tilsyneladende ikke har tilknytning til Halsnæs. Frederik Germann gætter derfor på, at personen måske har set ham i et program sendt på TV2Lorry for nylig.

- Men jeg har ikke skrevet eller sagt noget, der kan træde nogen over tæerne, siger en forundret Frederik Germann.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis onsdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk