19. november 2019
Knud Rasmussens Hus har åbent hele ferien kl.11-16 med en ekstra time for børn hver dag kl.10-11.
gallery icon

Se billedserie

Knud Rasmussens Hus har åbent hele ferien kl.11-16 med en ekstra time for børn hver dag kl.10-11.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ugler, krudt og kugler i ferien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ugler, krudt og kugler i ferien
Halsnæs - 12. oktober 2019 kl. 19:31
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I anledning af efterårsferien har Krudtværksmuseet i Frederiksværk åbent hele ugen fra lørdag 12. oktober til søndag 20. oktober. Det samme er tilfældet med Knud Rasmussens Hus, som traditionen tro slutter sæsonen med netop efterårsferien.

På Krudtværksmuseet kan man den kommende uge opleve både ugler, krudt og kugler.

»En flok krudtugler er fløjet ind i husene på Krudtværksmuseet og har sat sig til rette i børnehøjde. De kloge, røde ugler er lette at få øje på. De taler direkte til børnene. De fortæller historier og vil forhåbentlig bidrage til den gode oplevelse, « skriver museet i en pressemeddelelse.

Kugler i flere størrelser og materialer blev brugt til selve fremstillingen af krudtet.Derfor sætter museet i efterårsferien fokus på kugler

Krudtværksmuseet inviterer hver dag i ferien alle børn til at høre om kugler, til at få Krudtværkets originale kugler i hænderne, til at trille med dem, til fra passende afstand at ramme ned i krudtværksarbejderens sivsko og til at kaste med en autentisk kanonkugle.

Åbningstider på Krudtværksmuseet er fra lørdag 12. oktober til søndag 20. oktober alle dage, også mandag, kl. 11-16.

Aktiviteterne for børn er gratis og foregår alle dage kl. 14-15. Voksne er velkomne til at kigge på. Entré for voksne er 60 kr. Børn og unge under 18 år har gratis adgang.

Også Knud Rasmussens Hus i Hundested har aktiviteter for børn. I efterårsferien sender Knuds Hus en særlig invitation til de morgenfriske børn og forældre eller bedsteforældre. Formiddagstimen fra kl. 10 til 11 er reserveret til børnene, som vil have huset helt for sig selv. Børnene vil sammen med museumsværten drage ud på en tænkt ekspedition sammen med Knud Rasmussen til de mest øde egne af Grønland.

Der bliver mulighed for både at føle på tingene, at lugte til maden og til at smage, for dem der tør.

Særudstillingen i huset om den 3. Thule-Ekspedition, der fandt sted i 1919-1920, handler netop om de depoter, der blev udlagt til Roald Amundsen og hans Maud-ekspedition.

Efterårsferien er sidste frist for at besøge udstillingen, der har givet inspiration til dette års aktiviteter for børn. Knud Rasmussens Hus holder åben frem til søndag 20. oktober (inklusiv mandag). Alle dage kl. 11-16.

Aktiviteterne for børn er gratis og foregår alle dage kl. 10-11. Voksne er velkomne til at kigge på. Entré for voksne 60 kr. Børn og unge under 18 år gratis. Fællesbilletten gælder hele ferien til både Krudtværksmuseum og Knud Rasmussens Hus.

grafik køb billede