16. juli 2019
Under de sidste tre uger af valgkamp vil der ikke blive partipolitiske besøg på kommunale instutioner. Det har økonomiudvalget i Halsnæs Kommune onsdag besluttet. 

Her ses Thyra Frank ved et tidligere besøg på plejehjemmet Arresøparken.

Foto: Allan Nørregaard
Under de sidste tre uger af valgkamp vil der ikke blive partipolitiske besøg på kommunale instutioner. Det har økonomiudvalget i Halsnæs Kommune onsdag besluttet. Her ses Thyra Frank ved et tidligere besøg på plejehjemmet Arresøparken. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udvalg ignorerer kritik: Ingen politikere på institutioner under valgkamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udvalg ignorerer kritik: Ingen politikere på institutioner under valgkamp
Halsnæs - 24. januar 2019 kl. 11:04
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politikere ingen adgang. Sådan lyder beskeden fra et enigt økonomiudvalg i Halsnæs Kommune, som trods kritik og landsdækkende opmærksomhed onsdag eftermiddag vedtog nye retningslinjer, der gør de kommunale institutioner til lukket land for ministre, folketingsmedlemmmer og -kandidater i de sidste tre uger af valgkampen til både folketingsvalget og europaparlamentsvalget. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Nye retningslinjer på vej: Ingen politiske besøg lige inden valget

- Udvalget har efter en sund snak vedtaget forslaget. Det betyder, at de rent partipolitiske besøg fra enkelte kandidater ikke kommer til at finde sted på institutionerne. Vi har ansvaret for borgere og medarbejdere på de kommunale institutioner, og dem ønsker vi at værne om, siger Steffen Jensen(S), borgmester i Halsnæs Kommune.

Frederiksborg Amts Avis fortalte onsdag, at kommunen var på vej med et forslag om politisk spærretid. Det skabte stor opmærksomhed i medierne og udløste kritik fra chefforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch. Han mente, at kommunen pillede ved demokratiske grundprincipper som ytringsfrihed og mødefrihed ved at forbyde politiske besøg på de kommunale institutioner under valgkampen. Sagen nåede også Folketingets formand, Pia Kjærsgaard(DF). Hun skrev onsdag på Twitter:

»Halsnæs kommune vil ikke have besøg af politikere på offentlige institutioner op til folketingsvalget...øh... hvad er meningen? Skal kommunalpolitikere bestemme det? Og er det fra nu og flere måneder frem til valget eller hvad? Vist ikke ordentligt gennemtænkt«.

Trods kritikken har politikerne i Halsnæs ikke rystet på hånden.

- Jeg synes, at sagen bliver kørt op i proportioner, hvor den ikke hører hjemme, og det virker som om, at de ikke har læst vores forslag eller kender virkeligheden i kommunerne, siger Steffen Jensen og fortsætter:

- Retningslinjerne betyder ikke, at der ikke bliver politiske aktiviteter. Det kommer bare ikke til at handle om, hvem der først kan besøge plejehjemmet eller børnehaven. I stedet ønsker vi debatter og arrangementer, hvor alle partier kan komme til orde. Det synes vi faktisk er mere demokratisk, siger Steffen Jensen.

Han får opbakning fra den tidligere borgmester i Halsnæs Steen Hasselriis(V), som i dag sidder i kommunens økonomiudvalg.

- Jeg er meget overrasket over det store postyr, som sagen har vakt. I min tid som borgmester spurgte jeg andre borgmestre, hvad de gjorde, og der er andre kommuner som har tilsvarende regler, siger han.

Tidligere har blandt andet Køge, Kalundborg og Mariagerfjord Kommune vedtaget lignende retningslinjer.

Halsnæs Kommune har længe haft uskrevne regler på området, men borgmester Steffen Jensen(S) ønskede dem nedfældet på skrift. Retningslinjerne skal sikre, at børn, ældre og medarbejdere på de kommunale institutioner ikke bliver statister i valgkampen. Borgmesteren fik i Økonomiudvalget opbakning fra Enhedslisten og Venstre - SFs Anja Rosengreen var ikke til stede.

- Retningslinjerne er målrettet politikerne, som kommer i store kampagnebusser med medier og fotografer på slæb for at besøge et plejehjem eller en børnehave. Vi ønsker ikke, at personale eller brugere på institutionerne skal inddrages i valgkampen på den måde, siger Steen Hasselriis om Venstres opbakning til forslaget.

Retningslinjerne er vedtaget med en klausul om, at borgmesteren kan dispensere fra reglerne.

- Hvis vi får en koordineret henvendelse fra flere kandidater, ser vi gerne på, om der arrangeres et tværpolitisk arrangement, siger Steffen Jensen og gør det klart, at skoler og ledere også er velkommen til at invitere politikere selv.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede