3. juni 2020
Skoler og dagtilbud i Halsnæs er ikke klar til at åbne onsdag 15. april. Det bliver tidligst sidst på ugen eller i starten af uge 17. Foto: Hundested skole
Skoler og dagtilbud i Halsnæs er ikke klar til at åbne onsdag 15. april. Det bliver tidligst sidst på ugen eller i starten af uge 17. Foto: Hundested skole
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udmelding om åbning kommer søndag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udmelding om åbning kommer søndag
Halsnæs - 09. april 2020 kl. 11:40
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forældre og børn får besked om åbning af dagtilbud og skolegang for de yngste på søndag, påskedag. Det skriver Halsnæs Kommune nu på sin hjemmeside, hvor man samtidig slår fast, at det ikke bliver muligt at være klar til på onsdag 15. april, som er den tidligste åbningsdag som regeringen har fastsat.

»For Halsnæs Kommune er det afgørende at kunne følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer, når dagtilbud og skoler genåbner kort tid efter påske. Imidlertid skal der være helt styr på en række forholdsregler inden genåbningen. Dem arbejder bl.a. skoleledere, dagtilbudsledere og medarbejdere på at få på plads, så det er sikkert for både børn, forældre og medarbejdere at være i vores dagtilbud og skoler,« hedder det.

Den samlede plan for genåbningen forventes at være på plads i løbet af lørdag den 11. april. Herefter skal det politiske niveau i form af Økonomiudvalget behandle og godkende planen. Det sker på et ekstraordinært økonomiudvalgsmøde søndag morgen, der gennemføres som et Skypemøde. Når det er sket, meldes planen ud til forældre og offentligheden i al almindelighed.

»Under alle omstændigheder er det ikke muligt at åbne allerede fra den 15. april. I lighed med hvad mange andre kommuner har meldt ud, er et realistisk scenarie, at genåbningen finder sted enten sidst i uge 16 eller fra mandag i uge 17. Muligvis sker det forskudt, således at dagtilbud og skoler ikke åbner samtidigt men med nogle dages mellemrum,« skriver kommunen på hjemmesiden.

Borgmester Steffen Jensen forstår godt, at forældrene meget gerne vil have en hurtig udmelding. Han maner dog til tålmodighed, fordi det vigtigste først og fremmest er sikkerheden:

- Jeg ved, at mange forældre ser frem til, at de mindre børn kan komme i børnehave eller skole. Det vil bl.a. gøre det meget lettere at passe sit arbejde - hvad enten det sker hjemmefra eller på arbejdspladsen. Mange af børnene trænger også til at gense deres venner, men for de fleste er det allervigtigste, at vi har helt styr på sikkerheden. Derfor har vi valgt at prioritere en lidt senere genåbning, da det giver os mulighed for at få styr på de sidste detaljer. Det håber - og tror jeg - der er forståelse for, siger Steffen Jensen.

Forældre vil modtage information om genåbningen i Aula og Tabulex. Planen for genåbningen offentliggøres desuden på kommunens hjemmeside.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?