10. december 2019
Politiet har brugt mange ressourcer på at sørge for Rasmus Paludans sikkerhed, blandt andet blev Udlændingekontrolsektionen lukket, så medarbejderne kunne håndtere partilederen i stedet for udlændingesager - en beslutning, som Københavns Politi siden lavede om. 

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Politiet har brugt mange ressourcer på at sørge for Rasmus Paludans sikkerhed, blandt andet blev Udlændingekontrolsektionen lukket, så medarbejderne kunne håndtere partilederen i stedet for udlændingesager - en beslutning, som Københavns Politi siden lavede om. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Amalie Abildgaard/Philip Davali/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udlændingeafdeling lukket så politi kunne passe på Paludan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udlændingeafdeling lukket så politi kunne passe på Paludan
Halsnæs - 17. juni 2019 kl. 04:00
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var med et mål om at deportere op mod 700.000 mennesker, at Stram Kurs med Rasmus Paludan i spidsen stillede op til folketingsvalget i år. Ironien er derfor til at få øje på, da Københavns Politi i en periode valgte at lukke lige præcis Udlændingekontrolsektionen (UKS) for at passe på Paludan. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

»Det er en kendt sag, at politiet har brugt omfattende ressourcer på at sikre den offentlige ro og orden under Stram Kurs' demonstrationer. Hos Københavns Politi har vi løbende prioriteret de ressourcer, vi har, og der er blevet inddraget bemanding fra en række afdelinger, blandt andet Udlændingekontrolsektionen«, skriver Københavns Politi i en mail til Frederiksborg Amts Avis.

Det er UKS, som håndterer og forbereder udlændingesager i politikredsen, men Frederiksborg Amts Avis erfarer, at sektionen blev lukket den 25. april, så medarbejderne i UKS kunne hjælpe med at håndtere beskyttelsen af Paludan. Arbejdet med udlændingesager blev i stedet overladt til politiets operative personale.

Københavns Politi afviser, at der har været tale om en decideret lukning af afdelingen, men erkender, at afdelingen har haft »væsentligt reduceret bemanding«.

»Det har naturligvis haft betydning for sektionens muligheder for at opretholde kontroltrykket og at assistere resten af politikredsen med sagsbehandling i udlændingesager«, skriver Københavns Politi i en mail til avisen.

Lukningen af UKS afføder kritik fra Rasmus Paludan.

- UKS burde styrkes, ikke lukkes. Der er et stort behov for den afdeling. Den prioritering fra politiets side er helt hen i vejret, siger Rasmus Paludan til Frederiksborg Amts Avis.

Oprindeligt skulle UKS være forblevet lukket frem til den 17. juni, men efter kritik fra flere sider blev perioden forkortet. Den 25. maj overtog UKS igen behandlingen af udlændingesagerne.

grafik køb billede