29. juli 2021
Den gamle brandstation i Frederiksværk skal bestå som samlingssted for ungdomsskole, Tieren m.v., men måske skal man ikke længere bruge navnet Unge- og Kulturcenter, populært UKC.    Foto: N.J. Larsen
Den gamle brandstation i Frederiksværk skal bestå som samlingssted for ungdomsskole, Tieren m.v., men måske skal man ikke længere bruge navnet Unge- og Kulturcenter, populært UKC. Foto: N.J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: UKC-navnet står til at forsvinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

UKC-navnet står til at forsvinde
Halsnæs - 22. juli 2021 kl. 04:34
Af Niels Jørgen Larsen

Der lader til at være stor opbakning til at de nuværende tilbud i UKC - Unge- og Kulturcentret i den tidligere brandstation på Syrevej i Frederiksværk - skal udvides med »filialer« i Melby og Ølsted ligesom man allerede har en ungdomsklub i Hundested også. Men skal der fortsat sidde politikere i UKCs bestyrelse, og skal det i det hele taget stadig hedde UKC?

Det er nogle af de spørgsmål, som i øjeblikket er i høring før en endelig plan for omorganisering af Unge- og Kulturcentret bliver vedtaget i byrådet. Det var formand for Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud Helge Friis (S), som tidligere på året tog spørgsmålet op i udvalget og bad administrationen lave et oplæg til ændringer i UKC.

Det oplæg har nu været forbi udvalg og byråd og er i høring frem til den 25. aiugust. Oplæggets hovedelementer er disse fire: Fastholdelse af nuværende organisering og placering af Ungdomsskole og 10. klasse. Oprettelse af lokale ungdomsklubber i Melby og Ølsted. Selvstændiggørelse af Musikskolen. Styrkelse af SSP - herunder Gadeteamet.

På byrådsmødet i juni redegjorde Helge Friis for indholdet af oplægget og fremhævede særligt planerne om lokale tilbud til ungdommen i Ølsted og Melby

- Det skal være tilbud til dem som ikke går til fodbold eller håndbold. Det er vigtigt for dem at møde andre voksne end dem fra skolen, sagde Helge Friis og nævnte særligt at tilbuddet skulle have åben fredag også.

Både Helge Friis og Frederik Germann(V) fremhævede og takkede for de input som Ungerådet var kommet med i den første høringsfase, hvor der har været nedsat en arbejdsgruppe til at drøfte tankerne om en anden organisering.

Helge Friis nævnte også i sin gennemgang at der fremover efter oplægget ikke skulle sidde byrådspolitikere i UKCs bestyrelse og at navnet UKC kunne forsvinde til fordel for Ungdomsskolen. Det sidste var Frederik Germann, der er formand for UKC-bestyrelsen ikke enig i.

- UKC et godt brand. Venstre går ind for at fortsætte med det navn. Et navn har stor værdi, ordet ungdomsskole lyder kedeligt, sagde han og påpegede at den største fjende for at få de unge til at benytte UKC er netflix og viaplay.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?