11. december 2019
Rundkørslen i Kregme skal ombygges til et stort lyskryds. En række Kregme-borgere er skeptiske. Spørgsmålet er hvor mange af dem, der kan stille til et møde på Ølsted Kro onsdag kl.9.30. Foto: Allan Nørregaard
Rundkørslen i Kregme skal ombygges til et stort lyskryds. En række Kregme-borgere er skeptiske. Spørgsmålet er hvor mange af dem, der kan stille til et møde på Ølsted Kro onsdag kl.9.30. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tys-tys om ombygning af rundkørsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tys-tys om ombygning af rundkørsel
Opdateret 26. november 2019 kl. 06:05
Halsnæs - 26. november 2019 kl. 04:02
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Kommissarius ved Statens Ekspropiationer på Øerne«

arrow Læs også: Forslag: Lav en helt ny vej ved Kregme

Under denne overskrift kunne man godt gemt væk på side 39 i Halsnæs Avis den 22. oktober finde en to-spaltet annonce om møde angående ombygning af rundkørslen i Kregme til signalregulering.

Af annoncen fremgår at der holdes besigtigelsesforretning i anledning af ombygningen som et offentligt møde på Ølsted Kro onsdag 27. november kl. 9.30, hvor projektet vil blive gennemgået. Herefter vil ekspropiationskommissionen »i fornødent omfang foretage besigtigelse i marken«. Det vil ske kl.12.45 med p-pladsen ved Kregme kirke som mødested.

Folketinget fandt i foråret penge til en ombygning af rundkørslen, der skal lette trængslen. Vejdirektoratet igangsætter derfor et projekt til 21 millioner kroner, der ændrer rundkørslen til et stort lyskryds. I den forbindelse skal der ske ekspropiation af arealer, og det er i den anledning at mødet i Ølsted holdes. I følge annoncen har grundejere, der berøres af projektet, modtaget udskrift af en bekendgørelse.

Byrådet i Halsnæs Kommune vedtog på mødet i oktober et høringssvar til Vejdirektoratet. Her noterede man at lokale borgere havde sat spørgsmålstegn ved dele af projektet, og man anmodede derfor Vejdirektoratet om at orientere offentligheden om det planlagte møde den 27. november og tilbød at kommunen gerne ville bistå med denne information.

- At man annoncerer et møde på side 39 i ugeavisen og i øvrigt holder det kl.9.30, hvor de fleste af de som sidder i problemet er på arbejde, må siges at være kritisabelt, siger byrådsmedlem for Enhedslisten Thue Lundgaard, der ikke er imponeret over den måde sagen er grebet an på.

Han stemte på vegne af Enhedslisten som den eneste imod kommunens høringssvar, da han ikke mener det er nødvendigt at bygge rundkørslen om.

- Projektet er dårligt belyst, man ser isoleret på krydset og har ikke overvejet konsekvenser for trafikken andre steder udover nogle løse vurderinger. Jeg kommer til mødet onsdag, da det er væsentligt at der kommer nogle kritiske synspunkter frem, siger Thue Lundgaard.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis tirsdag.