19. maj 2021
Halsnæs Kommune er gået frem på rangliste om erhvervsvenlighed, men er stadig i den tunge ende. Foto: Niels J. Larsen
gallery icon

Se billedserie

Halsnæs Kommune er gået frem på rangliste om erhvervsvenlighed, men er stadig i den tunge ende. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trods bundplaceringer: Borgmester mener Halsnæs er erhvervsvenlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trods bundplaceringer: Borgmester mener Halsnæs er erhvervsvenlig
Opdateret 01. december 2020 kl. 08:12
Halsnæs - 01. december 2020 kl. 04:32
Af Kasper Daugbjerg Dønbo

Inden for få uger er to landsdækkende undersøgelser af kommunernes ejendoms- og erhvervsvenlighed blevet offentliggjort, og Halsnæs Kommune må tage til takke med placeringer i den tunge ende af begge lister. Hos EjendomDanmark indtager Halsnæs en lidet flatterende sidsteplads som nummer 98, mens Dansk Industri rangerer Halsnæs på en 88. plads.

arrow Læs også: Politiker til modangreb: Vil have ny erhvervsundersøgelse

Borgmester Steffen Jensen(S) har noteret sig placeringerne, men han synes ikke, at de afspejler den virkelighed, som han oplever i kommunen.

- Det betyder ikke meget for mig, om vi er nummer 10 eller 90. Det, der betyder noget, er den daglige tilgang til erhvervslivet, og der oplever jeg, at vi har en god dialog og et godt samarbejde med det lokale erhverlivsliv. Samtidig har vi historisk mange ansøgninger om at investerer i kommunen, siger Steffen Jensen til Frederiksborg Amts Avis.

- Jeg synes, at vi er erhvervsvenlige - måske også mere, end vi får kredit for.

Det er niende år i træk, at EjendomDanmark - en erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark - måler på ejendommenes vilkår i landets 98 kommuner.

Halsnæs Kommune er røget fra en 74.-plads sidste år til i år at blive udråbt til »Danmarks mindst ejendomsvenlige kommune«. Det skyldes angiveligt en stor stigning i ejendomsforbrydelser, maksimal grundskyld, høje byggesagsgebyrer og lang byggesagsbehandlingstid i følge EjendomDanmark.

Helt så galt står det ikke til i Lokalt Erhvervsklima 2020, Danmarks største undersøgelse af erhvervsvenligheden i danske kommuner, som Dansk Industri står bag.

For ti år siden lå Halsnæs nummer 94, men kommunen er nu placeret som nummer 88 efter en beskeden fremgang på fem pladser fra sidste år, som parakdoksalt nok blandt andet skyldes kommunens sagsbehandlingstid - det selvsamme parameter, som ellers medførte kritik fra EjendomDanmark.

Hos DI er kommunen vurderet til at være bedst i Nordsjælland i kategorien, som omfavner hurtig og kompetent sagsbehandling af byggesager, miljøforhold og sygedagpengesager, og 31. bedst i landet.

- Vi skal bruge målinger til at se, om der er områder, hvor vi har indflydelse, som vi kan rykke os på. Derfor glæder det mig, at vi på blandt andet sagsbehandling har rykket os i en positiv retning, siger Steffen Jensen og fortsættter:

- Vi prioriterer at bruge kræfter på erhvervslivet og arbejder hårdt på det, men vi kan altid stræbe efter at gøre det bedre, siger Steffen Jensen.

Han forklarer, at kommunen blandt andet har et erhvervsteam, som arbejder målrettet med virksomhederne .

- Uanset om det er en lille virksomhed, der skal have byggetilladesle eller om det er Hundested Havn, der går efter at blive servicehavn til en vindmøllepark, så gør vi, hvad vi kan for at hjælpe og støtte, siger Steffen Jensen.

DI's undersøgelse beror på både spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens virksomheder og statistiske parametre inden for ni kategorier. I Halsnæs har 53 virksomheder svaret - de repræsenterer i alt 1.285 arbejdspladser inden for produktion, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og services.

arrow Egedal tager et hop på erhvervs-liste
01. december 2020 kl. 11:05 Opdateret: kl. 11:09
arrow Dialog og opmærksomhed er vejen til bedre erhvervsklima
01. december 2020 kl. 04:23 Opdateret: kl. 17:00
arrow Gribskov får en sidsteplads i ny undersøgelse fra DI
30. november 2020 kl. 20:02 Opdateret: kl. 16:19
Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?