Se billedserie
Det får ikke advokat Gregers Rolighed Lauridsen til at skrinlægge projektet med boliger på Magasingrunden og bakken Storebjerg, at Udvalget for Miljø og Plan i sidste uge vendte tomlen ned til de omfattende planer om opføre en hel ny bydel med 839 boliger.
Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
- Det er ikke min plan at droppe at boligbyggeriet. Jeg regnede ikke med at få projektet gennemført uden tilpasninger, og nu tager jeg et møde med arkitekten og kommunen om, hvordan projektet kan justeres, så det kan gennemføres, siger Gregers Rolighed Lauridsen, der ejer området, til Frederiksborg Amts Avis.
Han skjuler dog ikke sin ærgrelse over, at det storstilede boligbyggeri har fået en mavepuster. De første visualiseringer, som arkitekt Lars Gitz har lavet, viser ét- og to-etagersboliger med træoverflader, store vinduespartier og begrønnede tage, der slanger sig gennem og rundt om de bakkede skovområder.
- Det store boligprojekt på Magasingrunden strækker sig over et areal på 143.637 m, hvoraf ca. 57.500 m² ønskes bebygget.
- Det omfatter 839 boliger fordelt med 191 ungdomsboliger, 191 singleboliger, 172 familieboliger og 285 seniorboliger. Dertil kommer 1250 p-pladser
- Storebjerg var ejet af Magasin du Nord fra 1934 til 2006 og blev brugt til sommerlejr og udlejning af sommerhuse til Magasins ansatte. Deraf navnet på grunden.
- Siden har det været ejet af Storebjerg I/S - først af flere partnere og senere af Gregers Rolighed Lauridsen alene
- Lars Gitz har lige fået 20 internationale priser for et byggeri i Lyngby-området, og det her projekt overgår arkitektonisk efter min mening. Jeg synes, at det er synd og ærgerligt, at kommunen siger nej til det, for det kunne nærmest sætte Hundested på verdenskortet, siger Gregers Rolighed Lauridsen.
Projektet strækker sig over et område på 143.637 kvadratmeter eller omkring 20 fodboldbaner. 19.000 af kvadratmetrene er byzone, hvor der i dag kun ligger to sommerhuse, men størstedelen af arealet - omkring 124.000 kvadratmeter - er udlagt som landzone og rummer 16 sommerhuse og et fælleshus.
Et enstemmigt udvalg stemte imod at anvende landzonearealet til udstykning og bebyggelse med et argument om at prioritere natur over boliger. Udvalget er dog villige til at kigge på en lille lokalplansændring for byzone-området, så der kan bygges parcelhuse. Grundene skal dog være så store, at området bevarer sit naturpræg.
- Det kom bag på mig, at de havde forbehold angående byzone-delen af projektet. Vi havde ellers fået andre tilkendegivelser. Nu må vi mødes med kommunen og se, hvordan det kan gennemføres med tilpasninger, siger Gregers Rolighed Lauridsen.
De mange visualiseringer af projektet er i følge advokaten kun af den del af projektet, som ligger i byzone. Illlustration: Lars Gitz Architects
Selvom udvalget vil friholde den største del af Magasin-grunden fra at blive bebygget, er advokaten fortrøstningsfuld.
- Vi kan sagtens gennemføre et projekt kun i byzone. Det, du ser på visualiseringer og tegningsmateriale, er fra den del af projektet, som skal være i byzonen. Kan vi få en godkendelse til det, så er vi klar til at gå i gang med det, siger Gregers Rolighed Lauridsen.
Danmarks Naturfredningsforenings lokale afdeling, DN Halsnæs, har fulgt sagen og glæder sig over udvalgets afvisning af projektet.
- Heldigvis blev sagen afvist på udvalgsmødet onsdag morgen. Flertallet af politikerne i Udvalget for Miljø og Plan valgte at følge retningslinjerne for, at nybyggeri ikke skal planlægges i landzone, men alene i byzone. Byzonen må så bestå af mere fortættet byggeri. Naturen skal respekteres. Derfor vil det storstilede projekt med 839 rækkehuse, og altså med op mod 2.000 beboere ikke kunne realiseres. Skoven ville blive fortrængt, lyder det fra Birgitte Benzon Bang, formand for DN Halsnæs.
Foreningen anser naturværdien i området, som har gamle fyrretræer, flere forskellige slags løvtræer og lysninger med buske og græs, for at være høj. De gør samtidig opmærksom på områdets store rekreative værdi.
Det store naturområde strækker sig over omkring 20 fodboldbaner, hvoraf størstedelen er landzone. Her vil udvalget ikke tillade udstykning og byggeri. Foto: Niels J. Larsen
- Hele året går mange mennesker ture i de skønne skov- og naturområder i midten af Hundested og Lynæs. Både vores egne borgere og folk, der kommer hertil for at nyde naturen i den friske luft. Vores natur er enestående, vi skal passe på den og ikke ødelægge den store naturkapital, der ligger lige uden for vores dør, forklarer Birgitte Benzon Bang.
DN Halsnæs ønsker derfor at gå et skridt længere end Udvalget for Miljø og Plan. Foreningen ønsker ikke, at der gives mulighed for at opføre boliger i byzone-området, der både omfatter en del af Magasinskoven, den vestlige skråning af Storebjerg og det flade område fra Storebjerg ud til jernbanen.
- Der vil med andre ord kunne placeres 15 - 20 villaer langs jernbanen og et stykke op ad Storebjerg. Den tanke er ikke til at holde ud, lyder det fra Birgitte Benzon Bang og udtrykker bekymring over, at højden på husene vil skærme for udsynet til toppen af Storebjerg, hvor et udsigtspunkt med udsyn over Hundested og Isefjord mod Rørvig siden 1930 har været fredet.
- DN Halsnæs er imod, at der opføres villaer på den del, der er byzone. Vi ønsker, at også dette areal bliver holdt fri for bebyggelse, bliver holdt fri for byggemodning og ødelæggelse af natur.
Birgitte Benzon Bang og DN Halsnæs ønsker, at Magasingrunden fredes eller købes af Halsnæs Kommune. Ejeren afviser dog, at området er til salg. Foto: Allan Nørregaard
I stedet ønsker DN Halsnæs, at Halsnæs Kommune køber området, eller at det bliver fredet.
Det kan dog i følge Gregers Rolighed Lauridsen ikke komme på tale. Advokaten har siden 2006 ejet det store naturområde gennem selskabet Storebjerg I/S, det agter han at blive ved med.
- Jeg har haft det område i 14 år, og selvom det bare har ligget i skuffen, så har det aldrig været til salg, siger han.
I Hundested - Lynæsområdet er bakkerne, Storebjerg, Harebakke, Lyngbakkerne, Valdemar Poulsens Høj, og området mellem Porthusvej og Frederiksværkvej delvis fredede ved en såkaldt §3-beskyttelse. Områderne hænger sammen med stisystemer, og der er kommunale plejeplaner for arealer med fyrre- og løvtræer, buske, lysninger og lyngområder.
Men DN Halsnæs opfordrer nu til, at byrådet udfærdiger og beslutter en egentlig naturpolitik for kommunen.
- En naturpolitik vil sætte en retning for beskyttelse af naturen og for hvordan, der planlægges og plejes, og hvor og hvordan, der bygges, så naturværdierne bevares og udvikles, lyder budskabet.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
