

Efter weekendens fællestræning på Fyn er den tredje U/19 rugbyspiller fra Hundested udtaget blandt de 12 spillere, der udgør det danske U/19 sevenslandshold.
Den 2 meter og 6 cm høje - med 105 kg muskler - Carl Christian Vangsgaard, kaldet CC, skal med sine to klubkammerater Marius Fricault og Tristan Sejling med til Dubai Sevens.
Turneringen spilles den 5. til 7. december, hvor Danmark blandt andet skal spille mod hold fra Sydafrika, Hong Kong og England.
Det bliver en stor oplevelse og kæmpe rugbyudfordring for de tre talentfulde Hundestedspillere. Da der er en egenbetaling for spillerne er både Dansk Rugby Union og Hundested Rugby Klub i gang med at indsamle midler for at begrænse spillernes udgifter.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her