1. december 2020
Et enigt byråd sender nu det lokalplanforslag i høring, som skal bane vej for opførelsen af fire boligblokke med i alt 47 lejligheder på dette areal i Frederiksværk midtby. (Foto fra forsiden af lokalplanforslag 04.75)
Et enigt byråd sender nu det lokalplanforslag i høring, som skal bane vej for opførelsen af fire boligblokke med i alt 47 lejligheder på dette areal i Frederiksværk midtby. (Foto fra forsiden af lokalplanforslag 04.75)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Torvegade-byggeri blev parkeret i enighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torvegade-byggeri blev parkeret i enighed

Strid om p-pladser bilagt inden byrådsmøde

Halsnæs - 20. november 2020 kl. 10:20
Af Kim Larsen

Planen om et boligbyggeri med 47 lejligheder på Torvegade i Frederiksværk fik mange pæne ord med på vejen, da et forslag til ny lokalplan blev drøftet i Halsnæs Byråd.

"Det er et projekt, som vi er meget glade for i Venstre. Dette sted har ligget tomt alt for længe, i en by vi er ved at forvandle med "Stålsat By" og andre gode initiativer. Det er bare så vigtigt, at dette projekt bliver gennemført," sagde Steen Hasselriis (V).

"Vi har at gøre med en entreprenør som virkelig forstår ånden og arkitekturen i Frederiksværk. Når man tænker på, at den plads har ligget tom i så mange år, kan man næsten få tårer i øjnene over, at nu bliver det effektueret. Det er rigtigt godt for Frederiksværk bymidte. Tillykke med det," sagde Walter Christophersen (DF).

Også Torben Hedelund (S) roste byggeplanerne:

"Grundliggende er det et rigtig flot og fint projekt, som passer ind i området. Jeg har kun haft én indvending undervejs. Det er, at når man bygger en boligblok, så skal man sørge for parkering til beboerne indenfor sit eget område," sagde Torben Hedelund.

Han kunne derfor ikke acceptere at nogle af de p-pladser, som blev talt med i planen, var offentlige parkeringspladser, som alle kan benytte.

Men borgmesteren havde forud for byrådsmødet (med Torben Hedelunds ord):

"... været så flink at strikke et forslag sammen, som går ud på at de parkeringspladser, der bliver etableret på offentlig vej, skal reserveres beboerne i den nye bebyggelse. Det skal fremgå af skiltning, at parkeringspladser forbeholdes beboerne og deres gæster."

"Med den tilføjelse kan jeg godt stemme for," sagde Torben Hedelund-

"Dermed tænker jeg, at vi har parkeret sagen," konkluderede borgmesteren, som dermed kunne sende lokalplanforslaget i høring med opbakning fra samtlige 21 byrådsmedlemmer.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?