15. december 2019
Ved Lynæs Havn - tørt på de slåede skrænter.
gallery icon

Se billedserie

Ved Lynæs Havn - tørt på de slåede skrænter.
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tørken truer i store områder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tørken truer i store områder
Halsnæs - 19. juli 2019 kl. 04:00
Af Hanne Guldberg Mikkelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kan snart ikke blive mere tørt. Gule marker så langt øjet rækker - men også gule græsplæner og forhøjet brandfare med et tørkeindex på 9, hvor ti er det højeste.

En stor del af landet ligger i varsel »9« på DMI's tørkeindex. Dermed er der større risiko for blandt andet natur- og markbrande.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Nordsjælland er delt på midten med Halsnæs, den vestlige del af Gribskov og Frederikssund Kommune i tørke, mens resten af Nordsjælland kun er i »8«.

En gennemsnitsnedbør for juli måned er på 70 mm. I Halsnæs Kommune er der til eksempel denne måned kun faldet 19,3 mm nedbør - og selv om der er udsigt til lidt regn henover weekenden, er det, ifølge meteorolog ved DMI, Herdis Damberg, ikke noget, der forslår.

- Der er en front, som kan give regn hen over weekenden - men mængden er usikker. Og det er ikke noget, der batter på tørkeindekset, som er meget højt, siger meteorologen.

Der er endnu ikke udstedt afbrændingsforbud, men beredskabet er opmærksom på situationen.

- Vi taler med DMI og er i tæt dialog med Naturstyrelsen og naboberedskaber. Vi har ikke udstedt afbrændingsforbud endnu, men vi følger situationen nøje. Som de foregående år har vi klargjort mindre udstyr og små slukningsenheder, der er pakket op, blandt andet atv'er, siger Ole Hermansen, indsatsleder Frederiksborg Brand og Redning.