11. april 2021
Karen Fredgaard på den ikoniske Augusta-bane i Georgia
Karen Fredgaard på den ikoniske Augusta-bane i Georgia
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To sølle centimeter fra omspil om sejren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To sølle centimeter fra omspil om sejren

Karen Fredgaard endte på en delt 3. plads ved Augusta National Women's Amateur i påskedagene

Halsnæs - 05. april 2021 kl. 11:11
Af Thomas Quvang

To sølle centimeter - så tæt på, og så alligevel så langt fra.

21-årige Karen Fredgaard fra Asserbo Golf Club var så tæt på det afgørende omspil, der afgjorde turneringen, men det næstsidste putt på 18. hul sneg sig lige akkurat forbi hullet, og så måtte Karen Fredgaard vinke farvel til omspillet om sejren og 'nøjes' med en delt 3. plads i turneringen.

Nummer et efter første dag

At det ikke blev til omspil om sejren ærgrer uden tvivl Karen Fredgaard.
Ærgrelsen bliver sikkert ikke mindre af, at Karen Fredgaard lå alene i spidsen for turneringen da hun havde spillet 13 huller af finalerunden på den ikoniske bane i Georgia.

Men hun kan alligevel glæde sig over en enestående præstation i et felt med verdens allerbedste amatører.
Allerede på førstedagen viste Karen Fredgaard, at noget stort var på vej. Således var hun på en delt 1. plads efter de første 18 huller som blev spillet på den nærliggende Champions Retreat bane.

På andendagen brugte Karen Fredgaard fem slag mere end på førstedagen, og det betød, at hun startede finalerunden på Augusta-banen på en delt 5. plads. To slag efter efter den førende amerikaner Rose Zhang.

'On fire'

Karen Fredgaard startede finalerunden med en bogey på åbningshullet, men herfra og frem til 14. hul var Fredgaard 'on fire'.

Birdies på syvende, niende og 11. hul sendte Asserbo spilleren danskeren tilbage i titelkampen. Med yderligere en birdie på 13. hul lagde Fredgaard sig alene i spidsen blandt de tredive spillere der havde kvalificeret sig til finalerunden.

Desværre blev hul 14. og 15. dyre for Karen Fredgaard. En sur bogey på hul 14 blev efterfulgt af en ærgerlig dobbeltbogey på det 15. hul, hvor Karen måtte indkassere et strafslag fordi bolden rullede i vandet.

Det betød, at Karen Fredgaards føring blev indhentet af det jagtende felt, og da regnskabet blev gjort op efter de 18 huller, så havde Karen brugt et enkelt slag for meget, til at komme med i omspillet om sejren.

Augusta National Women’s Amateur blev vundet af japaneren Tsubasa Kajitani efter omspil med amerikaneren Emilia Migliaccio.

Indbydelsen stod ved magt

Karen Fredgaard var den første danske golfspiller nogensinde til at deltage i Augusta National Women’s Amateur.

Hun skulle egentlig have deltaget allerede sidste år, men covid-19 kom i vejen for turneringen, som blev aflyst. Heldigvis var indbydelsen stadig gældende for Karen Fredgaard der til daglig spiller collegegolf for University of Houston.

Og det flotte resultat viste med al tydelighed, at Karen Fredgaard imponerende resultater i 2021 ikke er nogen tilfældighed. I nu fem starter siden årsskiftet er det blevet til fem top ti placeringer, heriblandt sejr i UCF Challenge i Orlando i Florida i februar måned.

Mon ikke der venter flere invitationer til de største turneringer fremadrettet for Karen Fredgaard - i påskedagene slog hun i hvert fald sit navn fast blandt verdens bedste amatører hos kvinderne.

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?