24. juli 2021
Nordsjællands Politi fik adskillige anmeldelser om tyverier og mistænkelige forhold mandag eftermiddag og aften
Nordsjællands Politi fik adskillige anmeldelser om tyverier og mistænkelige forhold mandag eftermiddag og aften
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To mænd på tyvetogt i stjålet Kia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To mænd på tyvetogt i stjålet Kia

Flere tilfælde af mistænkelige episoder i sommerlandet mandag eftermiddag

Halsnæs - 20. juli 2021 kl. 12:10
Af Thomas Quvang

Indenfor blot få timer mandag eftermiddag og aften fik Nordsjællands Politi flere forskellige anmeldelser, der havde det tilfælles, at de alle omhandlede enten tyverier eller mistænkelige forhold omkring parkerede biler i sommerlandet.

Tyveri fra personbil

Klokken 15.01 blev det anmeldt, at en person kort forinden havde knust ruden til en personbil, som holdt parkeret på Nyvej.
Herefter havde personen stjålet en rygsæk indeholdende diverse kort, kontanter og en mobiltelefon og var steget ind i en sort Kia Rio personbil, hvori der sad flere andre personer. Herefter var de kørt fra stedet.

Ved opslag i politiets systemer kunne det konstateres, at personbilen, som gerningspersonen kørte væk i, var meldt stjålet.

P-pladsen Liseleje strand

Klokken 16.02 blev det anmeldt, at to mænd kørte rundt i en personbil af mærket Kia på P-pladsen ved Liseleje Strand og kiggede mistænkeligt på øvrige køretøjer.

De standsede blandt andet ved et Mobilehome, hvor den ene mand steg ud og lod som om, han skulle tisse, imens den anden gik hen og rodede ved Mobilehomet.

Da de to mænd følte sig opdaget, kørte de dog hastigt fra stedet.
De to mænd beskrives som:

A: Mand, østeuropæisk af udseende, 35-40 år gammel, 185 cm høj, almindelig af bygning, hvid i huden, skaldet.
B: Mand, dansk af udseende, 30-35 år gammel, muskuløs af bygning, hvid i huden, med lysebrunt fuldskæg.

Kia på farten i Tisvilde

Klokken 16.57 blev det anmeldt, at bagerste venstre rude var blevet knust i en personbil, der havde holdt parkeret på Tisvilde Bygade, hvorefter der var blevet stjålet en taske fra bilen.

Et vidne havde henvendt sig til den forurettede i sagen og fortalt, at hun havde set to mænd i en personbil af mærket Kia sværme om forurettedes bil omkring klokken 16.45, som muligvis havde noget med tyveriet at gøre.

Nordsjællands Politi kan ikke afvise, at det er den samme Kia personbil, der også var involveret i de mistænkelige hændelser fra Liseleje tidligere på dagen.

Også klokken 21.15 blev det anmeldt, at der havde været tyveri fra personbil fra en bil, der havde holdt parkeret på p-pladsen ved stranden i Tisvildeleje imellem klokken 15.00 og 17.45.

Den ene rude ved bagsædet var blevet knust, hvorefter der blandt andet var blevet stjålet to rammer med energidrik, en bærbar pc samt nogle billetter til Sommersol.

Bagrude knust

Klokken 19.24 blev det anmeldt, at bagruden var blevet knust på en bil, der havde holdt parkeret ved Stængehus Strand imellem klokken 16.30 og anmeldelsestidspunktet, hvorefter der var blevet stjålet to kufferter samt kontanter fra bilen.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022