21. september 2018
Ingolf Skov, formand for Frederiksværk Tennisklub, håber at klubben snart får vished for fremtidens placering.
gallery icon

Se billedserie

Ingolf Skov, formand for Frederiksværk Tennisklub, håber at klubben snart får vished for fremtidens placering.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tennisklub ser frem til afklaring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tennisklub ser frem til afklaring
Halsnæs - 13. juli 2018 kl. 06:12
Af Niels Idskov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er noget paradoksalt over Frederiksværk Tennisklub og dens situation. På den side er der medlemsfremgang og øget socialt samvær - omvendt er fremtiden uvis, idet det ikke er endelig afgjort, om klubben får lov at beholde sin nuværende og mangeårige placering på Peter Falsters Vej nær gymnasiet.

- Ja, det er rigtigt. Vi skal have et møde Halsnæs Kommune i løbet af sensommeren eller efteråret. Det bliver med Helle Lunderød (S, red.), der er formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati. Jeg fornemmer, at der er en positiv stemning for at vi skal blive her, men man ved aldrig, fortæller Ingolf Skov, der er formand for Frederiksværk Tennisklub. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Han fortæller, at grunden med de fire tennisbaner samt klubhuset for lidt over 10 år siden blev sat til salg. Klubben skulle flytte ud til Enghaveskolen, fordi der var planer om at opføre et supermakred på tennisgrunden. På grund af finanskrisen blev det bare ikke til noget.

- Situationen er den, at vi skal have det helt på det rene, at grunden officielt ikke længere er til sag. Før kan vi ikke føle os sikre på fremtiden - og før vi kan vi heller ikke få den brugsretsaftale, som er så vigtig og afgørende for os som klub. Kun med en brugsretsaftale kan vi søge de fonde, der skal hjælpe med at finansiere ikke mindst klubhuset, fortæller Ingolf Skov.

Der er i år lagt strøm ind i det hyggelige, lille træklubhus, men der er ikke lagt vand ind, og der er hul i taget.

- Vi har brug for en afklaring, så vi kan få klubhuset ordnet. Det er jo ikke holdbart med hul på en del af taget, selv om vi har dækket det ind, ligesom faciliteter til bade- og omklædning står højt på ønskelisten, uddyber Ingolf Skov.

Men bortset herfra går det godt i tennisklubben. Det skyldes ikke mindst den nye bestyrelse, der tiltrådte for tre år siden, og som har gjort sit for mere end at fordoble medlemstallet, som i dag ligger på 168. Det har tre gange givet klubben prisen Årets Højdespringer i Dansk Tennisforbund.

Helle Lunderød, der er formand for kulturudvalget, er stemt for at tennisklubben bevarer sin nuværende placering.

- Vi skal i gang med at se på kommunens idrætsplanlægning helt overordnet, men det vil være et aktiv for byen og kommunen med den centrale placering, som tennisklubben har nu, siger Helle Lunderød.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk