18. april 2019
Indehaver Nicklas Rune (th.) foran den nye butik med lærling Morten Gammelby(tv.) og chef i butikken Martin Christensen.                 Foto: kdd
gallery icon

Se billedserie

Indehaver Nicklas Rune (th.) foran den nye butik med lærling Morten Gammelby(tv.) og chef i butikken Martin Christensen. Foto: kdd
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tatovørbutik sætter nålen i Frederiksværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tatovørbutik sætter nålen i Frederiksværk
Halsnæs - 08. januar 2019 kl. 11:47
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lige nu er der helt stille i den tidligere kiosk på Torvet i Frederiksværk, men om under en måned vil den insisterende lyd fra tatovørmaskinen møde dem, der åbner døren til Get Inkd Frederiksværk. Det er Get Inkd-folkenes anden butik og ved at sætte nålen i landkortet ved Frederiksværk, håber de også at få sat en blækfyldt nål i de mange folk i Halsnæs og omegnskommunerne.

- Der er en del fra området her, som kommer til os (i Birkerød, red.) for at blive tatoveret. Samtidig kender drengene en del heroppe, og vi har hørt, at der mangler en tatovør. Der er slet ikke nogen, så med butikken her satser vi på at blive et trækplaster både for folk i Frederiksværk, men også i retning af Gilleleje, Frederikssund og Hundested. For der er stor afstand til konkurrenterne heroppe, siger Nicklas Rune, indehaver af Get Inkd sammen med sin søster Natasja Hansen.

Han er omgivet af gipsvægge, ledningerne hænger ned fra loftet og i kasser langs endevæggen ligger butikkens nye gulv klar til at blive samlet. Ikke et eneste møbel er på plads, men Nicklas Rune er helt rolig. Han har ingen tvivl om, at Get Inkd Frederiksværk når at blive klar til åbningsdagen den 3. februar.

- Der er sket meget siden vi fik nøgler for syv dage siden. Med det tempo håndværkerne skyder, så er vi færdige om max 10 dage - et godt stykke tid inden åbningen, siger han.

Det er snart fire år siden, at Nicklas Rune startede sin første tatovørbutik i Ringsted. To år senere - i 2017 - åbnede han med en barndomskammerat Get Inkd i Birkerød. Her går det går så godt, at Get Inkd udvider med en butik mere.

- Der er stadig et godt boom i markedet, siger Martin Christensen, som bliver ansvarlig for butikken i Frederiksværk.

Han får hjælp til at føre nålene af lærlingen Morten Gammelby, der endnu ikke helt har fundet sin niche.

- Jeg er ved at finde min vej og prøver lidt af det hele. Men jeg er nok mest »new school«. En stilart der trækker på grafitti og er lidt cartoon-ish (tegneserieagtig, red.), siger Morten Gammelby, mens Martin Christensen slår fast, at han særligt er glad for at lave tatoveringen indenfor genren »realisme«.

Duoen gør det klart, at det er svært at sætte butikkens kunder i bås. Det er både unge og ældre, som sætter sig i stolen.

- Tatoveringer er blevet mere mainstream, og der kommer for eksempel flere og flere ældre og bliver tatoveret. Den ældste vi har tatoveret i Birkerød var 78 år, siger Martin Christensen.

Get Inkd åbner 3. februar med reception fra kl. 10-13.00. Butikken kommer herefter til at have åben fra kl. 10-18.00 fra mandag til fredag og i weekenden efter aftale.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede