11. december 2019
Linda van Hauen  inviterer til skovbadning onsdag aften og fredag formiddag i Liseleje. Begrebet stammer fra Japan .                     Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Linda van Hauen inviterer til skovbadning onsdag aften og fredag formiddag i Liseleje. Begrebet stammer fra Japan . Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tag på badetur i skoven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tag på badetur i skoven
Halsnæs - 24. juli 2019 kl. 09:21
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Du behøver hverken medbringe badetøj eller håndklæde, når der i aften er inviteret til skovbadning som led i Liseleje-ugen! Det handler nemlig ikke om at finde en skovsø eller et vandhul og springe i.

- Skovbadning er helt enkelt at tage en tur i skoven og gå en tur på en afslappet, rolig og nærværende måde. Alle kan være med,. blot den enkelte har lysten til at prøve, fortæller Linda van Hauen, der er lægeeksamineret stressterapeut, Yoga & mindfulness instruktør og kendt for et mangeårigt virke i gymnastikafdelingen i Melby-Liseleje IF.

Skovbadningen onsdag aften kl.19.00 er kun for voksne, mens der fredag kl.11.00 også kan deltage børn i følge med voksne. Mødestedet er begge dage P-pladsen på Liselejehøjvej ved den nyåbnede café Haveje.

- Skovbadning er et japansk begreb. På japansk hedder det "Shinrin Yoku" at indtage skoven. En Terapiform, japanerne har arbejdet med siden 80'erne. I Japan anbefales terapi formen af læger og bruges mod bl.a. stress. Det eneste formål er at være tilstede i skoven uden mål. Mærke skovens energi, den friske luft, duftene og lydende omkring dig på en afslappet uformel måde. Du kan også vælge at sidde helt stille i skovens dybe stille ro, meditere og finde roen helt inde i dig, fortæller Linda van Hauen.

Skovbadninger giver ifølge Linda van Hauen mere ro i kroppen, styrker immunsystemet, øger kreativiteten, opbygger mere energi, forbedrer koncentrationen, reducere stress og gavner humøret.

Efter at have undervist i yoga i mange år med hold for både mænd og kvinder, har hun som stressterapeut valgt at bruge naturen. På hendes skovbadningsture guides deltagerne rundt i skoven uden pulsur, skridttæller og stopur.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis onsdag.