17. februar 2019
Plakaten for det kommende underholdningsshow i Gjethuset.
gallery icon

Se billedserie

Plakaten for det kommende underholdningsshow i Gjethuset.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tæller ned til varietéen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tæller ned til varietéen
Halsnæs - 23. januar 2019 kl. 17:07
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi havde en god prøve mandag med både lys, lyd og røg, og vi glæder os til premieren.

Skuespiller Le Münster-Swendsen og de øvrige medvirkende tæller ned til lørdag, hvor Gjethus-Varietéen første gang ruller over scenen og helt ud til publikum ved bordene. I disse dage øves på livet løs af både de professionelle medvirkende og lokale amatører.

- Vi bliver i alt 19-20 på scenen, siger Le Münster-Swendsen, der sammen med skuespilkollega Peter Holst-Beck bl.a. har gennemgående roller i forestillingen som det tidligere artistpar Inger og Eigil.

Der venter publikum et helt nyt underholdningskoncept med middag og show. Eller måske rettere gammelt, da varietéen havde sin storhedstid for omkring 100 år siden. Det er endnu muligt at få billetter til premieren lørdag 26. januar og de følgende tre forestillinger den 1., 2. og 9. februar. Oprindeligt var planlagt seks forestillinger, men de to fredage 25. januar og 8. februar er aflyst.

- Vi kunne se at der desværre ikke blev solgt nok billetter, så vi har valgt at samle det til fire shows. Det er egentlig forventeligt, da folk lige skal finde ud af, hvad det her er for noget med en varieté. Erfaringen siger at man skal sætte op til tre år af for at få noget nyt som dette til at slå igennem, siger Le Münster-Swendsen.

Dørene åbner på lørdag kl.18.00 og forestillingen går igang kl.18.30 med show og dinner, hvor maden leveres af Rikkes Køkken. Udover Le Münster-Swendsen og Peter Holst-Beck medvirker også artisterne Jannik Elkær og Kristoffer Louis Andrup Pedersen fra det internationalt berømmede kompagni Don Gnu.

Og så kan man se frem til en lang række lokale optrædende, Det bliver bl.a. kampsportsudøvere, unge kvindelige solosangere og et dansehold fra gymnasiet med et af numrene fra den flotte musical-opsætning af The Wedding Singer i efteråret.

Der bliver også fællessang i lange baner, alt sammen ledsaget af øl og dejlig mad, som det hedder fra Gjethuset.

Gjethus Varieteen har sin egen musiker i form af Christian Dahlberg. Christian er uddannet musikleder fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og arbejder både som kapelmester, dirigent, komponist og musiker.

Billetprisen er 395 kr. for middag og show.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk