6. maj 2021
Anja Rosengreen (SF) bor selv nær Lynæs Surfcenter og er mor til en medarbejder i Surfcentret. Privatfoto.
Anja Rosengreen (SF) bor selv nær Lynæs Surfcenter og er mor til en medarbejder i Surfcentret. Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Synspunkt: "Jeg er sgu stolt af Surfcentret"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Synspunkt: "Jeg er sgu stolt af Surfcentret"

I en tid, hvor erhvervslivet har svært ved at holde skruen i vandet, er der brug for pragmatiske løsninger - som f.eks. at give tilladelse til 11 midlertidige overnatningspladser i en have i Lynæs, mener Anja Rosengreen (SF)

Halsnæs - 09. april 2021 kl. 09:29
Af Anja Rosengreen, nabo til surfcentret og byrådsmedlem for SF

Jeg er sgu stolt af Surfcentret - og ja, de har meget at lære, men det engagement og de mange unge mennesker, der knokler....

arrow Læs også: Lynæs-hytter: Der tegner sig et flertal mod dispensation

I lokalpolitik har man ofte mange "kasketter/ roller ". Derfor er gennemsigtighed et vigtigt princip. Jeg er både udvalgsformand, nabo og mor til en medarbejder i Surfcentret.

Brug for pragmatiske løsninger

Danmark står i en helt usædvanlig situation og vores erhvervsliv har få muligheder for at holde skruen i vandet. Derfor er der brug for pragmatiske løsninger, der kan holde Danmark i gang.

Et forslag om 11 midlertidige overnatningspladser i en have, tilhørende en af de allermest roste virksomheder i Halsnæs, er for SF netop sådan et bud på en pragmatisk løsning.

Vi kan ikke komme ud at rejse, så vi VED med erfaring fra sidste år, at der kommer mange mennesker til området.

Så er jeg faktisk mere tryg ved, at der er steder, de kan opholde sig, i nogle rammer vi har indflydelse på.

Alle kan jo i øvrigt frit lægge sig og sove på stranden, det er tilladt overalt i Danmark.

Midlertidig

Presset på naturen er et argument, som jeg tager alvorligt, og derfor er netop den midlertidige karakter vigtig.

Det kan godt være, at det slider i år, og hvis det er for meget, har vi mulighed for at stoppe det igen. Det er jo ikke faste installationer, som ved byggeri eller asfaltering.

Jeg er faktisk lidt overrasket over, at man kan bekymre sig så meget om en teltplads i Danmark frem for at glæde sig over, at naturen andre steder i verden får en pause imens.

På tværs af generationer

Jeg har set hvordan Surfcentret fungerer, som det mødested vi ellers mangler i Hundested. På tværs af generationer og særligt mange unge nyder at være i området.

Det kan en kommunal organisering ikke tilbyde - her er man jo opdelt efter alder (ungdomsklub og Paraplyen).

Jeg er svært bekymret for, hvad det betyder for området og vores muligheder for fælleskaber, hvis de hyperaktive og engagerede unge mennesker mister modet. (De har selvfølgelig meget at lære, men det har alle jo)

Vi forspilder en chance

Så er der argumenteret for, at vi står foran en ny lokalplan, og at sådan et forslag må afvente denne proces.

"... vi forspilder her en chance for at blive klogere, INDEN vi skal lave en ny lokalplan."

Anja Rosengreen (SF)

Det er 'plejer'-argumentet, som jo fungerer langt hen ad vejen i normale tider.

I unormale tider bør man kunne afvige fra 'plejer', for at hjælpe med at løse udfordringer.

Det mener jeg, er en politikers rolle. Der er ikke noget nemmere end at gemme sig bag regler, men hvis vi bare skal administrere strikt efter regler og ikke turde tage konkret stilling, ja så behøver vi ikke politikere - det kan et dygtigt embedsværk sagtens klare.

Derudover mener jeg faktisk, at vi her forspilder en chance for at blive klogere, INDEN vi skal lave en ny lokalplan - vi kunne rent faktisk få praksiserfaringer med overnatningspladser, inden vi skal vurdere, om det er noget vi ønsker permanent? Den chance har man ikke særlig tit.

Brug for åben debat

Jeg ønsker ikke at være tungen på vægtskålen i en afstemning i et lukket møde, når jeg ved, at jeg vil blive beskyldt for alskens ulykker, uanset hvad jeg stemmer. Her har jeg brug for, at debatten er åben som på et byrådsmøde.

At undlade at stemme, når det handler om ens private sfære, er også set før. Borgmesteren undlod at stemme, da der blev besluttet fældning af fredsskov, på grund af råge- gener ved hans grund.

Så langt går jeg ikke - jeg stemmer for i byrådet. Jeg er stolt af Surfcentret, og ja der er kaos på Lynæs Havn i peaksæsonen, og det skal vi have løst sammen - kommune, Havn og ALLE virksomhedsejere.

Jeg er bare nødt til at sikre mig en åben debat, hvis der ikke kan findes et bredt flertal.

At to af udvalgets medlemmer samtidig sidder i Lynæs Havns bestyrelse, synes jeg også taler for en åben debat. Tonen er allerede slem, så jeg vil gerne sikre mest mulig gennemsigtighed for at imødegå de værste konspirationsteorier.

Men for god ordens skyld vil jeg lige gentage, at det altså IKKE er mig, der har stemt imod en tilladelse. Det er Borgmesterpartiet, der har stemt imod, og det tænker jeg, at de selv argumenterer for.

Andre havne uden tilladelse

Endelig opstod der i forløbet op til mødet den lidt kuriøse vinkel, at de overnatningspladser, som faktisk allerede ER etableret - ikke kun på Lynæs havn, men også på Frederiksværk og Hundested havn - viser sig ikke at have tilladelse.

Her synes jeg måske så, at man kunne sige, at så starter vi med at tildele en midlertidig tilladelse til dem, der rent faktisk ansøger - og så få vi i øvrigt hurtigt de andre forhold lovliggjort...

arrow Hyttesagen i Lynæs: "Det er fejt, man ikke tør stemme"
13. april 2021 kl. 13:08 Opdateret: kl. 13:08
arrow Havne har overnatning uden tilladelse
09. april 2021 kl. 04:30 Opdateret: kl. 16:55
arrow Surf-ansøgning skal for byrådet
08. april 2021 kl. 08:43 Opdateret: kl. 11:44
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?