23. november 2017
Stien nær Slaggemolen er i dag fyldt med aktivitet på grund af slusebyggeri, men for lidt over et år siden blev en rumænsk mand trukket ned af stien, stukket med kniv i halsen og efterladt i en lukket betonbrønd. 

Foto: Niels J. Larsen
Stien nær Slaggemolen er i dag fyldt med aktivitet på grund af slusebyggeri, men for lidt over et år siden blev en rumænsk mand trukket ned af stien, stukket med kniv i halsen og efterladt i en lukket betonbrønd. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stukket i halsen og efterladt i en tillukket brønd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stukket i halsen og efterladt i en tillukket brønd
Halsnæs - 13. september 2017 kl. 06:48
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg forstår ikke, at jeg kan være i live i dag. Jeg har været heldig.

arrow Læs også: Trio udvist for voldsorgie

Konstateringen bliver leveret af en 44-årig rumæner, MJ, fra Frederiksværk, som tirsdag indtager hovedrollen i Retten i Hillerød.

Den 30. juli sidste år blev han overfaldet, stukket i halsen med kniv og efterladt i en tillukket brønd nær kanalen ved Slaggemolen.

Men rumæneren slap imod alle odds fri og vaklede ned til portvagten ved DanSteel, som tilkaldte hjælp.

Derfor kan han nu sidde i retten og genkalde sig detaljer om de pinsler, som han blev udsat for, og som en østeuropæisk trio er sigtet for.

- De trækker mig med hen ad stien. 50 meter, måske mere. Jeg kunne ikke se noget, og mit ansigt var fyldt med blod. På et tidspunkt er jeg bange for, at de vil kaste mig i havet, men vi stopper ved et stort betonrør med et dæksel på. De trækker det af, og jeg bliver trukket derhen. Jeg prøver at gøre modstand, men jeg har ikke en chance.

- Han lægger mit hoved henover brønden og stikker mig i halsen med en kniv. Det sprøjter ud med blod. Så stikker han flere gange ved halsen og én gang ved øjet, lyder rumænerens grufulde historie, som kunne være endt på bunden af den betonbrønd, som han efterfølgende blev kastet ned i.

- Men de lavede en lille fejl. Da de trak mig hen ad stien gik tapen løs. Det var svært, men jeg fik løsnet mine hænder med neglene, lyder forklaringen på, at rumæneren hårdt såret alligevel får kæmpet sig op af den flere meter høje betonbrønd.

Ved at klatre op på et vandrør, kan han nå det tunge dæksel. Herfra må han flere gange samle kræfter, inden det lykkedes at flytte det tykke, tunge låg.

- På et tidspunkt kunne jeg ikke se noget mere. Jeg ved ikke, hvor lang tid det tog. Jeg var færdig. Men jeg fik albuerne op og til sidst resten af kroppen. Der var ingen ved brønden, så jeg begyndte at gå. Som om gud viste vej, kunne jeg se meget kraftigt lys. Det var stålværket, og jeg kom frem til porten. Så faldt jeg ned på jorden, og det næste jeg husker er hospitalet, fortalte rumæneren på et af de mange spørgsmål fra Kenn Jørgensen, senioranklager ved Nordsjællands Politi.

De tre, der er sigtede for forsøg på manddrab, frihedsberøvelse og legemsangreb af særlig farlig karakter i den såkaldte »Brøndsag«, som nærmer sig enden på de otte retsdage, den er berammet til, er en 31-årig moldavisk kvinde, IR, en 21-årig moldavisk mand, MC, og en 49-årig tjetjener, IV.

I retten gjorde rumæneren det klart, at det var de to unge moldavere som overfaldt, tæskede, truede og slæbte ham til et øde sted.

Herefter blev han stukket med kniv og kastet i brønden af den moldaviske mand.

Tjetjeneren så han kun kortvarigt, da han ankom ved Slaggemolen, men ellers husker han kun, at moldaverne og tjetjeneren var i telefonisk kontakt.

Senioranklageren forventer, at der falder dom i sagen den 21. september.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis onsdag

arrow Brøndsagen dag 1: Kom til Danmark for at arbejde, ikke slå ihjel
23. august 2017 kl. 04:03 Opdateret: kl. 22:00
arrow Mand blev efterladt med knivstik i en brønd
22. august 2017 kl. 05:49 Opdateret: kl. 15:24
arrow Drabsforsøg: Her blev mand smidt i brønd
01. august 2016 kl. 13:25 Opdateret: kl. 14:35
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk