22. september 2018
Den daglige leder af Hundested Kro & Hotel, Mikkel Hermann, lavede et opslag på Facebook om stridighederne med Hundested Havn. Opslaget har bragt ham en stævning på halsen. 

Foto: Kasper D. Dønbo
Den daglige leder af Hundested Kro & Hotel, Mikkel Hermann, lavede et opslag på Facebook om stridighederne med Hundested Havn. Opslaget har bragt ham en stævning på halsen. Foto: Kasper D. Dønbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stridsøksen er ikke begravet: Kromand stævnet af havnefolk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stridsøksen er ikke begravet: Kromand stævnet af havnefolk
Halsnæs - 12. juni 2018 kl. 10:21
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det lignede en afslutning på konflikten mellem Hundested Havn og Hundested Kro & Hotel, da parterne i sidste uge skrev under på en ny lejeaftale for det anneks, som har været centrum for stridighederne. Men selv om alt nu ser roligt ud på overfladen, så er stridsøksen langt fra begravet mellem sagens hovedpersoner.

arrow Læs også: Kro bygger ud og underskriver aftale: Vi er sikre på ikke at ryge ud

Bestyrelsesformand på Hundested Havn, Børge Larsen, og havnefoged Søren Brink har stævnet den daglige leder af Hundested Kro & Hotel for et sekscifret beløb.

- Jeg er blevet personlig sagsøgt af Børge Larsen og Søren Brink for 210.000 kroner for injurier. Sagen er nu endt på et personligt niveau, men jeg gider ikke at bruge mere tid på de negative ting. Det suger energien ud af alt det positive, vi laver, siger Mikkel Hermann, daglig leder på Hundested Kro & Hotel, til Frederiksborg Amts Avis.

Striden mellem de to parter dukkede første gang op til overfladen i et opslag på Facebook, som Mikkel Hermann stod bag.

Han skrev, at kroen ikke ville acceptere havnens indblanding i brugen af annekset og anklagede samtidig havnens bestyrelsesformand, Børge Larsen, og havnefoged, Søren Brink, for at have personlige motiver i sagen.

»Vi er mange mennesker, der lokalt snakker om det her og den udbredte opfattelse er stadigvæk, at Havnens bestyrelse med Søren og Børge i spidsen, forsøger at stjæle bygningen for personlig vinding. Der er intet andet der giver mening,« skrev Mikkel Hermann dengang og kaldte det »en klassisk korruptionssag«, som han mente kunne koste flere poster i havnens bestyrelse.

De ord kan i stedet komme til at koste ham dyrt.

- Bølgerne slog hårdere mod havnen end kroen, og vi ærgrer os over et forløb, hvor vi skulle svines til. Vi er tilfredse med lejekontrakten, som vi hele tiden gerne ville fortsætte. Vi håber, at det går bedst muligt for kroen, og om det er Per eller Poul der driver den, er vi ligeglade med, bare den bliver drevet bedst muligt, siger Søren Brink til Frederiksborg Amts Avis.

Han fortæller, at to personer udover Mikkel Hermann ligeledes er stævnet for injurier efter opslag på Facebook.

- Det er ikke fordi, vi havde lyst til det, men vi har været nød til at gøre det på havnens vegne. Vores advokat sagde, at hvis vi ikke reagerede på de beskyldninger, så accepterede vi, at der var noget om snakken. Den der tier samtykker som bekendt, siger Søren Brink.

arrow Kroejer svarer Hundested Havn
28. februar 2018 kl. 17:50 Opdateret: kl. 17:50
arrow Bitter strid om kro er på vej i retten
23. februar 2018 kl. 04:46 Opdateret: kl. 14:58
arrow Havn svarer på voldsom kritik
22. februar 2018 kl. 11:18 Opdateret: kl. 12:26

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk