21. oktober 2018
Omkring 200 var mødt op til dialogmødet i Gjethuset og ønsket om taletid var stor.      Foto: Niels J. Larsen
gallery icon

Se billedserie

Omkring 200 var mødt op til dialogmødet i Gjethuset og ønsket om taletid var stor. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Store bekymringer over besparelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Store bekymringer over besparelser
Halsnæs - 19. september 2018 kl. 22:22
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Borgere og ansatte i kommunen stod i kø ved mikrofonerne for at udtrykke deres bekymringer over de massive besparelser, som borgmester Steffen Jensen (S) lægger op til i budgettet for de kommende år, da der onsdag aften var inviteret til dialogmøde om budgettet i Gjethuset.

Omkring 200 havde fundet vej til mødet, blandt dem langt flere yngre i forhold til fremmødet på tidligere budgetmøder og vælgermøder i det hele taget. Mange spørgsmål og bekymrede kommentarer handlede da også om de besparelser på samlet 17 procent af det nuværende budget, der er bebudet omkring UKC - Unge- og Kulturcentret - og 10.klasse-tilbuddet Tieren.

Specielt pegede man på det forebyggende arbejde, der blev gjort her i en tid, hvor det netop er stigende udgifter til udsatte børn og anbringelser udenfor hjemmet, der tvinger kommunen til den opfattende spareplan.

Borgmester Steffen Jensen erklærede sig enig i langt de fleste bekymringer, der blev fremsat, og de gjorde indtryk på ham, men han måtte påpege, at undlod man at spare nogle steder, ville det gå ud over andre områder.

- Det er ærgerligt, men når der skal spares 56 mio. vil det også gå ud over noget af den forebyggende indsats, sagde Steffen Jensen bl.a. til lærer på Tieren Jakob Buhrkall og beklagede i den forbindelse at indenrigs- og økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll ikke havde gidet høre på argumenterne fra Halsnæs i forbindelse med kommunens ansøgning om ekstra tilskud til trængte kommuner og en mere retfærdig udligningsordning.

Udover ungeområdet var der bekymring for besparelser på plejecentrene, som formand for Ældrerådet Poula Thrane redegjorde for. Andre emner var bibliotekerne og livredningstjenestens fremtid.

Steffen Jensen brugte mødes første tre kvarter over overskriften »Fælles om fremtidens Halsnæs« på at redegøre for kommunens vanskelige økonomiske situation og præsentere et udpluk af de reduktionsforslag og enkelte udvidelser, der er foreslået i det budget han har fremlagt til høring og politiske drøftelser de kommende uger.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis torsdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk