6. maj 2021
Smittetrykket i Halsnæs har de seneste tre uger ligget stabilt på et forholdsvist lavt niveau. Grafikken bygger på tal fra Statens Serum Institut.
Smittetrykket i Halsnæs har de seneste tre uger ligget stabilt på et forholdsvist lavt niveau. Grafikken bygger på tal fra Statens Serum Institut.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stabilt smittetal for covid-19

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stabilt smittetal for covid-19

15 Halsnæs-borgere testet positive for covid-19 den seneste uge

Halsnæs - 04. maj 2021 kl. 14:25
Af Kim Larsen

Med 15 nye coronasmittede den seneste uge, er smittetallet præcis det samme som ugen før - og næsten det samme tre uger i streg.

Noget tyder på, at den gradvise genåbning balanceres af, at stadig flere borgere er vaccinerede.

Der er ikke længere nogen lokalområder i Halsnæs, som skiller sig ud ved at have markant større smittetryk end andre. Det laveste smittetryk finder man i Melby og Torup/Hundested.

Skolen ved Havet

Privatskolen "Skolen ved Havet" i Hundested fik søndag melding om, at en forælder til et af børnene var testet positiv for covid-19, og at der var tale om en "særlig variant".

Derfor fik skolen besked om at lukke den klasse ned, som den smittede har barn i.

For en sikkerheds skyld valgte skolen at sende alle 0.-3. klasse elever, samt personalet i indskolingen, hjem.

De skal nu testes negative to gange, før de kan møde i skole igen - hvilket tidligt kan blive torsdag. Alle har fået svar på første test, og de var heldigvis alle negative, oplyser skoleleder Charlotte Hertel Kristiansen.

Skoler åbner helt

Partierne på Chritiansborg indgik natten til tirsdag aftale om, at alle elever, også dem i 5.-8. klasse, kan komme tilbage i landets skoler på fuld tid fra torsdag 6. maj.

Om skolerne så er klar til at modtage eleverne torsdag er en anden sag. Her i skrivende stund tirsdag, havde Halsnæs Kommune endnu ikke meldt ud, hvornår skolerne er klar til 'fuld genstart'.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?