
HALSNÆS Som noget nyt vil Halsnæs Kommune tilbyde børn og unge, som har mistet en far eller mor, en søster eller bror, at deltage i en sorggruppe.
"I en sorggruppe møder du andre børn og unge, som også har mistet en forælder, en søskende eller en anden, de har været tæt knyttet til. Her kan du fortælle, hvad du oplever, tænker og føler - for de andre har også prøvet at miste," fortæller teamleder Pia Andersen.
To aldersgrupper
Der vil blive en børnegruppe for de 6-11 årige og en ungegruppe for de 12-17 årige.
Børnegruppen starter 25. marts og mødes torsdage i lige uger fra kl. 13-15. Ungegruppen starter 18. marts og mødes torsdage i ulige uger fra kl. 13-15. Selvfølgelig med forbehold for gældende corona-restriktioner.
Kender du et barn eller en ung, som kunne have gavn af at deltage i en sorggruppe, eller har du spørgsmål i øvrigt, så kontakt:
Jamuna Ramanathan på tlf.: 5167 5480 eller mail: jura@halsnaes.dk
Tina Elleholm Jensen på tlf.: 2939 7131 eller mail: tinej@halsnaes.dk
Fristen for henvisning til forløbet her i foråret 2021 er 1. marts, men det er planen at opstarte et nyt forløb til september.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her