15. december 2018
Et byggeri på Peder Oxes vej i Asserbo er omdrejsningspunktet i en sag mellem Henrik Poulsen og Halsnæs Kommune. Henrik Poulsen har klaget til Planklagenævnet og Statsforvaltningen.  Foto: Niels J. Larsen
Et byggeri på Peder Oxes vej i Asserbo er omdrejsningspunktet i en sag mellem Henrik Poulsen og Halsnæs Kommune. Henrik Poulsen har klaget til Planklagenævnet og Statsforvaltningen. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sommerhusejer revser kommunal sagsbehandling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sommerhusejer revser kommunal sagsbehandling
Halsnæs - 09. oktober 2018 kl. 12:26
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter måneders tovtrækkeri med Halsnæs Kommune er Henrik Poulsen lige dele overrasket og fortvivlet. Han er uddannet jurist og vant til at begå sig i lovparagraffernes verden, men i en verserende sag om et stort byggeri på nabogrunden i et sommerhusområde i Asserbo, føler han sig magtesløs.

Han har fire gange i løbet af sagsforløbet oplevet, at Halsnæs Kommune har udøvet en sagsbehandling, som han finder under al kritik.

- Når jeg ikke får meddelt diverse afgørelser og dispensationer, har jeg vanskeligt ved at varetage mine interesser og risikerer at overskride klagefrister, siger Henrik Poulsen til Frederiksborg Amts Avis.

Centrum i hans stridigheder med kommunen er et byggeri på Peder Oxesvej, som Henrik Poulsen er nabo til. Både Henrik Poulsen og Asserbo Vejlaug mener, at byggeriet overskrider lokalplanens bestemmelser og forstår ikke, at Halsnæs Kommune har givet tilladelse og dispensation til et helårshus, der er dobbelt så stort som det gamle hus på grunden og ligger for tæt på skellet til Henrik Poulsens grund.

Henrik Poulsen anmodede allerede tidligt i sagsforløbet om at blive part i sagen og dermed partshørt, hvis der skete nyt i sagen, men oplevede alligevel, at Halsnæs Kommune undlod at sende ham informationer som part i sagen.

Han kritiserer desuden kommunen for at have tilsendt ham en forkert klagevejledning, for at glemme at sende ham dokumenter i forbindelse med en aktindsigt og for at påstå, at de havde sendt ham sagsakter om en dispensation i hans e-Boks. Det viste sig senere, at dokumenterne ikke var sendt af sted på grund af en fejl i kommunens IT-systemer.

Halsnæs Kommune erkender fejlen.

- Først og fremmest er det helt korrekt, at borgeren på et tidspunkt ikke fik nogle dokumenter i sagen, som skulle være sendt. Det beklager vi naturligvis. Årsagen var en fejl i vores elektroniske dokumenthåndteringssystem, som betød, at dokumenter, kommunen troede var afsendt, ikke var det. Fejlen er nu rettet, siger Pia Weirum, leder af Plan og Byg i Halsnæs Kommune til Frederiksborg Amts Avis.

Han mener, at tilsidesættelsens af sagsbehandlingsreglerne betyder, at kommunens byggetilladelse er ugyldig.

Han er sikker på, at der findes mange eksempler på sager som hans, men tvivler på om folk orker at kæmpe imod.

- Det har taget mig rigtig meget tid, og det tror jeg ikke, at der er mange mennesker, som kan overskue. Der er nok mange, som ikke har orket at gå ind i en sag eller kaste håndklædet i ringen undervejs, som vil kunne genkende min historie og har oplevet det samme, siger Henrik Poulsen.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis tirsdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk