20. februar 2020
Handel med fiktive solceller for at score moms-millioner er omdrejningspunktet i en sag, som kører frem til den 8.janur i Retten i Hillerød. To virksomhedsejere fra Halsnæs er involveret. 
(solcellerne på billedet har intet med de involverede parter at gøre). 
Arkivfoto.
Handel med fiktive solceller for at score moms-millioner er omdrejningspunktet i en sag, som kører frem til den 8.janur i Retten i Hillerød. To virksomhedsejere fra Halsnæs er involveret. (solcellerne på billedet har intet med de involverede parter at gøre). Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Solcellesvindel for momsmillioner med rod i Halsnæs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Solcellesvindel for momsmillioner med rod i Halsnæs
Opdateret 07. januar 2016 kl. 09:44
Halsnæs - 06. januar 2016 kl. 04:00
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To forretningsmænd fra Halsnæs er involveret i en stor sag om momssvig, hvor fem mand er tiltalt for at have handlet med fiktive solceller i forsøg på at svindle sig til 43.705.809 mio. kroner.

Specialanklager i Nordsjællands Politi, Thomas Raaberg-Møller, kalder sagen for en »moms-karrusel«.

- De har indsendt oplysninger til SKAT om, at deres firmaer har negativ moms og derfor skal have penge tilbage i skat. Men de oplysninger er forkerte. Det er fup og fiktivt. De har sendt fiktive fakturaer af sted på, at der er handlet og købt solceller, men det er i virkeligheden en moms-karrusel. De forsøger at udnytte, at SKAT betaler penge tilbage, hvis man har mere købsmoms end salgsmoms, siger Thomas Raabjerg-Møller, specialanklager ved Nordsjællands Politi.

Bagmand fra Halsnæs?
Retssagens løber over fire dage og startede mandag. Her er de tiltalte blevet afhørt. Det drejer sig om to virksomhedsejere fra Frederiksværk og Hundested, samt virksomhedsejere fra Sverige og Midtsjælland. De fem mænd er tiltalt for i alt tre forhold af grov momssvig for henholdsvis ni, seks og 28 mio. kroner og ét forhold for dokumentfalsk. Det fremgår af anklageskriftet, som Frederiksborg Amts Avis har fået aktindsigt i.

Forretningsmanden fra Hundested, som havde en enkeltmandsvirksomhed, der eksisterede fra februar til juni i 2009, går igen i alle forholdene, som strækker sig fra 2009 til 2011. Om der er tale om en egentlig bagmand vil politiets anklager dog lade retten vurderer.

Politiet begyndte efterforskningen i 2012, men først nu når sagen retten.

- Der er gået meget arbejde forud. Der er blevet ransaget flere steder, der er omfattende bilagsmateriale, der skal gennemgås, og der har været computere til it-tjek, siger Thomas Raabjerg-Møller.

Skyld går på tur
Afhøringerne er fortsat tirsdag, hvor også flere vidner har været fremført.

- De sidder her i retten og skyder skylden på hinanden. Men ingen hævder, at der reelt er blevet handlet med solceller, siger politiets anklager og fortæller, at politiet blandt andet har undersøgt de tiltaltes bank-oplysninger. Her fremgår det i følge anklageren, at der ikke er betalt en krone for nogen solceller.

Retssagen løber frem til den 8. januar, hvor der vil blive afsagt dom.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis.