5. marts 2021
Højvandsslusen i Frederiksværk skal fremover lukkes ved risko for højvande på en meter mod i dag 1,10 meter. Foto: Allan Nørregaard
Højvandsslusen i Frederiksværk skal fremover lukkes ved risko for højvande på en meter mod i dag 1,10 meter. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sluse skal lukkes oftere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sluse skal lukkes oftere
Halsnæs - 24. januar 2021 kl. 08:01
Af Niels Jørgen Larsen

Højvandslusen ved Havnevej i Frederiksvælrk skal fremover lukkes ved risiko for 1,0 m højvande eller derover. Det indstiller Udvalget for Miljø og Plan til byrådet og anmoder samtidig om, at man finder et ekstra beløb på 110.000 kroner årligt til at udføre opgaven. Indstillingen blev fulgt af et flertal i Økonomiudvalget på deres møde onsdag.

Da anlægget af slusen, som følge af de store oversvømmelser stormen Bodil gav tilbage i 2013, blev igangsat i 2017, var forudsætningen, at slusen skulle lukkes ved varsel om højvande på 1,2 meter eller derover i Roskilde Fjord. Daværende højvandsstatistik viste, at det ville svare til en lukning cirka hvert andet år.

Når sagen kommer op nu, skyldes det, at man på campingpladsen i Frederiksværk har oplevet mindre oversvømmelser ved lavere vandstand end 1,2 meter, hvor slusen ikke har været lukket. Det skete i november 2019, hvor en højvandshændelse på 1,11 meter gav indtrængen af vand på campingpladsen. Herefter ændrede man praksis til lukning ved 1,10 meter.

I november 2020 var der en prognose om højvande på 1,00 meter. Den højeste vandstand, der blev målt den 22. november 2020 var 0,99 meter.

»Campingpladsen har oplyst, at der kom vand i to fortelte og på græsarealet. Campingpladsen vil gerne have, at slusen bør lukkes også ved risiko for højvande lavere end 1,1 meter.,« hedder det i sagsfremstillingen fra forvaltningen.

Et flertal i Udvalget for Miljø og Plan indstiller altså på den baggrund, at slusen lukkes ved risiko for højvande på en meter.

Udvalgsformand Anja Rosengreen (SF) stemte som den eneste imod, da hun gik ind for et forslag om, at »Højvandslusen lukkes ved prognose/varsel om 1,00 m højvande, såfremt administrationen kan indgå en aftale med ejer af campingpladsen om, at ejer betaler for lukninger ved prognose/varsel om 1,00-1,09 m højvande.«

Det samme forslag stillede hun på Økonomiudvalgsmødet, men fik kun opbakning fra Thue Lundgaard (EL), mens de øvrige fem i udvalget stemte som flertallet i Udvalget for Miljø og Plan.

- Vi har investeret et stort millionbeløb i slusen ,og derfor mener vi i Venstre, at den skal bruges, når der er mulighed for det, og det giver god mening at lukke den oftere, siger Thomas Møller Nielsen (V), som er medlem af begge udvalg og formand for Halsnæs Forsyning.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?