25. juni 2021
Birgitte Dybkjær og Stine Skovbo med gaven fra Kjeld Wetlesen, Frederiksværk. Privat foto
Birgitte Dybkjær og Stine Skovbo med gaven fra Kjeld Wetlesen, Frederiksværk. Privat foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sjælden samling doneret til julemærkehjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sjælden samling doneret til julemærkehjem
Halsnæs - 08. maj 2021 kl. 07:09
Af Anders Nordstrand

Selv om vejret langt om længe tyder på forår, og der er lang tid til jul, var der et pludseligt udbrud af julestemning på Kildemose i Ølsted, da frederiksværkborger Kjeld Wetlesen dukkede op med en sjælden og komplet samling leveret i en kasse: Julemærker helt tilbage fra 1904 og frem til 1988.

Den ville han donere til Julemærkehjemmet Kildemose, hvor forstander Birgitte Dybkjær og viceforstander Stine Skovbo tog imod.

Kjeld Wetlesen fortæller, at hans farfar havde stået for samlingen indtil ansvaret overgik til hans far indtil 1988, hvor den endte i en flyttekasse på loftet.

"I forbindelse med oprydning dukkede kassen op og er nu på en måde kommet hjem. Der er længe til jul og på Kildemose i Ølsted er tankerne måske heller ikke jul - og slet ikke julemærker, der ellers tidligere udgjorde det økonomiske grundlag for julemærkehjemmene. I dag er den gamle tradition med julekort og julemærker ved at rinde ud og man bruger nu de sociale medier til sine julehilsner," forklarer han og mener at hjemme har en stærk mission med at støtte børn i alderen 7 til 14 år i deres kamp mod mobning og mistrivsel.

Julemærkehjemmene finansieres nu bl.a. gennem donationer fra firmaer og enkeltpersoner, og efterhånden som brevpost er mindre anvendt, tilbydes f.eks. digitale julemærker, lige som forskellige støttearrangementer er med til at sikre det økonomiske grundlag for julemærkehjemmenes drift.

Den donerede samling kunne sælges og indbringe et beløb til julemærkehjemmet, men det er ikke planen, melder Stine Skovbo.

"Det er en meget fin gave, komplet og velbevaret. Flottere end de julemærkesamlinger, jeg tidligere har set. Vi vil nu indramme og udstille julemærkerne her i huset, hvor samlingen kan fortælle noget om vores historie gennem mere end 100 år, og det har stor værdi," slutter Stine Skovbo.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?